Kræft er i virkeligheden mange forskellige sygdomme, men fælles for alle kræftsygdomme er det, at kroppen mister kontrollen over sine celler. Kroppens celler deler sig normalt kun så mange gange, som der er behov for dannelse af nye celler. I huden dør for eksempel de yderste celler efterhånden og bliver afstødt. Samtidig bliver der dannet nye celler inderst i overhuden ved celledeling. Ved kræft dannes der for mange celler, og disse celler har mistet evnen til at slå sig selv ihjel, hvilket er normalt for kroppens andre celler, når de er blevet gamle. Samtidig skaffer kræftcellerne sig næring (sukker) ved at danne nye blodkar.

Unormale celler

Kræftceller er unormale celler, som kan opstå i kroppen af forskellige årsager. Der kan være en vis arvelig tilbøjelighed til at få kræft, men selve sygdommen er ikke arvelig. Den opstår i reglen, hvis cellerne bliver irriterede på grund af fx ydre påvirkninger, usund levevis og alder, samt på grund af inflammation, der er betændelsesagtige forandringer i kroppen.

Væksten, reparationen og dannelsen af nye celler styres af DNA, en dobbeltspiral af  sammenkædede aminosyrer, der er byggestenene for æggehvidestoffer (proteiner).

Under omsætningen af ilt i kroppen til energi, dannes der frie iltradikaler, der har en udtalt tilbøjelighed til at “stjæle” elektroner fra andre stoffer. Blandt andet napper de dem fra DNA-kæderne. Heldigvis har vi et 24 timers arbejdende reparationshold af enzymer, der genopbygger DNA, så det bliver repareret og normalt fungerende igen. Men hvis der dannes for mange frie radikaler, kan reparationsenzymerne ikke følge med, og så kan det beskadigede DNA medføre en omdannelse af cellen til en kræftcelle. Nyere forskning tyder på, at man i nogle tilfælde med hjælp fra sund kost, vitaminer og andre antioxidanter og kosttilskud kan reparere kræftcellers DNA, så cellerne bliver normale igen.

En ny teori, baseret på Nobelpristageren Otto Warburgs forskning for mere end 80 år siden, går på, at kræftceller er celler, som ikke har fået nok ilt og næringsstoffer og derfor går over fra at danne energi af ilt og næringsstoffer til at leve uden eller med meget lidt ilt og ved at danne energi ud fra affaldsstoffer, blandt andet mælkesyre. Årsagen til, at kræftcellerne ikke har fået nok ilt er dårligt mikrokredsløb med ophobning af affaldsstoffer, som yderligere medfører dårlig optagelse af vigtige næringsstoffer. Læs mere om denne teori i bogen “Kræft er ikke nogen sygdom. Det er en overlevelsesmekanisme”, af Andreas Moritz. Er udgivet af forlaget Hovedland i 2010.

Elektromagnetisk stråling, blandt andet mikrobølgestråling fra mobiltelefoner og DECT-telefoner (bærbare med basisstation i hjemmet), og stråling fra mobilmaster har vist sig at øge risikoen for kræft i hjernen. Har man brugt mobiltelefon jævnligt i mere end ti år (brugt ved øret), stiger risikoen for at få kræft i hjernen med 240 procent (svensk undersøgelse).

Kræftceller er ustyrlige, de deler sig hele tiden, hvorved kræftvævet vokser og kan danne kræftknuder. Desuden hænger kræftceller også meget dårligt sammen, så kræftceller let kan vandre rundt i kroppen ad lymfeveje og blodårer. De sætter sig så fast et andet sted i kroppen og bliver ved med at dele sig til nye kræftceller. På den måde opstår der dattersvulster (metastaser) rundt omkring. Det er også sådan, at kræftceller ikke som normale celler begår selvmord (apoptose), når der ikke længere er brug for dem, eller de er beskadigede. Kræftceller bliver ved med at dele sig.

Udviklingen af kræft tager normalt lang tid. Det er ofte toppen af isbjerget, man ser, når man påviser kræften. Det er derfor, det er så vigtigt at forebygge kræft.

 

Inflammation

En grundlæggende mekanisme, der fremmer risikoen for kræft og andre sygdomme, er inflammation, betændelse og betændelsesagtige forandringer i kroppen. De fleste vil ved ordet betændelse tænke på halsbetændelse, bylder og gult pus fra sår og bumser. Der er typisk rødme, varme, hævelse og smerter. Men denne form for betændelse er kun en del af virkeligheden. Derfor bruger man mere og mere betegnelsen inflammation, der er baggrund for en meget stor del af de sygdomme, vi kan blive ramt af livet igennem, for eksempel hjerte- og kredsløbssygdomme, diabetes, kræft, ledbetændelse, slidgigt, andre gigtformer, demens og overvægt.

 

Hvad er inflammation?

Inflammation er en del af vores forsvar mod bakterier, virus, andre for kroppen fremmede mikroorganismer, stoffer, gifte og ikke helt nedbrudte stumper af føden, der kommer ind i kroppen gennem en utæt tarm. Det er en reaktion fra vores immunsystem på noget, som kroppen ikke kan genkende og derfor opfatter som farligt. Immunsystemet mobiliseres med tilstrømning af hvide blodlegemer og øget dannelse af inflammationsfremmende stoffer ved navncytokiner, som angriber det, der er trængt ind. Der tændes et bål inde i kroppen med de kendte symptomer rødme, varme, hævelse og smerter. Cytokinerne er æggehvidestoffer, som påvirker andre cellers funktion. De er en slags signalmolekyler mellem cellerne i immunsystemet, og nogle fremmer, andre hæmmer den allergiske reaktion. Ved astma medvirker de for eksempel til, at der opstår en betændelsesreaktion.

Inflammation beskytter os altså mod en række ting, der kan true vores helbred, og det er immunsystemets opgave at sørge for, at inflammationen lige netop klarer dette, og ikke skyder over målet. Men bliver vi overbelastede med disse fremmede og unaturlige påvirkninger, kan immunsystemet overreagere, så vi bliver syge eller måske bare i perioder føler os dårligt tilpas. Bliver det ved, kan vi ende med en række kroniske sygdomme og blive ældede før tiden. Det er derfor vigtigt, at vi gør alt for at bevare et velfungerende immunsystem og immunforsvar.

Vi skal også være opmærksomme på begyndende tegn på inflammation og gøre alt, hvad vi kan for at finde årsagen og så vidt muligt fjerne den og sikre, at den ikke kommer igen. Det er ikke nok at bekæmpe symptomerne på inflammationen, for så vil behandlingen blive langvarig eller livslang.

 

Hvad medfører eller øger inflammation?

Overvægt er en vigtig årsag til inflammation, da fedtceller, især dem på maven, producerer adipocytokiner, som øger inflammation, øger appetitten, øger stress og sænker forbrændingen af fedt. De fleste overvægtige har mange smerter, som i det væsentligste skyldes deres kropsfedt. Fedtet i kosten har også stor betydning. Margarine, transfedt, mælkefedt og for meget mættet fedt øger inflammation, som når man smider benzin på et bål. Det samme gælderarachidonsyren i oksekød, indmad og mejeriprodukter. Stegning forværrer det hele. I modsætning hertil er det sunde fedt af omega-3 og omega-9 type meget dæmpende på inflammation og smerter.

Sukker og andet, der let nedbrydes til sukker, fx franskbrød og anden raffineret kost, giver masser af inflammation, blandt andet i pulsårernes vægge, hvilket fører til kronisk inflammation med åreforkalkning og blodpropper.

Insulin er et vigtigt hormon for væksten, omsætningen af sukker, protein og fedt, men dannes der for meget insulin, fx ved dårlig kost, for lidt motion og overvægt, øges inflammation og dermed risikoen for blandt andet hjerte- og kredsløbssygdom.

Tobaksrøg giver en meget høj grad af inflammation og er en af de hyppigste årsager til sygdom og død i Danmark. Der var først, da man før første Verdenskrig opfandt cigaretterne, margarinen og det hvide sukker, at kræft og blodpropper begyndte at forekomme hyppigt i befolkningen. Indtil da var disse sygdomme sjældne.

Alle former for kunstige kemiske stoffer medfører også inflammation, især hvis tarm-slimhinden ikke er velfungerende og standser stofferne. For meget jern i kroppen giver også inflammation.

 

Hvordan påviser man inflammation?

Måling af graden af inflammation og betændelse sker i dag oftest ved hjælp af måling af C-reaktivt protein – CRP. Tidligere brugte man oftest sænkningsreaktionen – SR, og den har stadig værdi, især ved gigtlidelser.

Normalværdien for CRP er under 6 mg/liter og der er en gråzone mellem 5 og 10 mg/l. Det gælder både for voksne og børn. Der findes også en prøve ved navn Ultra-sensitiv CRP, U-CRP, der skal ligge under 3 mg/l. Er U-CRP over 2,1 mg/l, er der en 3 gange øget risiko for blodprop i hjertet og 2 gange øget risiko for slagtilfælde.

 

Dette øger inflammationen

• Overvægt
• Arachidonsyre (oksekød, mejeriprod., indmad)
• For mange flerumættede fedtsyrer i forhold til omega-3 – margarine
• Stegning
• Transfedtsyrer
• Sukker og andet med højt glykæmisk indeks
• Insulin
• Homocystein
• Tobaksrøg
• For meget jern i kroppen
• Kunstige kemiske stoffer
• Legemlig overbelastning af led, sener, muskler mm.

 

Dette modvirker inflammation:

• Reduktion af overvægt
• Spis mad med lavt glykæmisk indeks (grønsager, grov kost, højt indhold af kostfibre)
• Undgå margarine (omega-6 fedtsyrer, transfedtsyrer)
• Spis mindre kød
• Undgå stærk opvarmning af fedt (fx friture)
• Antioxidanter, bl.a. C-vitamin (et gram to gange dagligt) og selen, 200 mikrogram dgl., fx Seleno Precise.
• E-vitamin, fx Cardi-E eller Natur-E, to kapsler dagligt
• D3-vitamin undertrykker kronisk inflammation. 50-100 mikrogram dagligt.
• Olivenolie (Nature 2005; 437: 45-46).
• Omega-3 fedtsyrer (fiskeolie, hørfrøolie, Nutridan, nødder, mandler)
• Gammalinolensyre (GLA) (natlysolie)
• B12, B6 og folinsyre hæmmer homocystein
• K1 og K2-vitamin (modvirker også osteoporose)
• Magnesium (ikke Magnesia)
• Artiskok, chili, Aronia og andre mørke bær, fx Aroniasaft.
• Hvidløg.
• Boswelliaserrata
• Pycnogenol
• Policosanol (Policosanol Complex)
• Curcumin (fxCurcumin Forte, Turmeric eller Curcuma longa)
• Ingefær, fx Urizal eller Zingiberin).
• Krydderier
• Bromelain (findes i ananas)
• Stephania tentandra – fen-fang-qi (kinesisk)
• Padma 28
• Titan-kobber-C-vitamin kompleks plus zink og mangan
• Brændenældeekstrakt
• Magnetfeltbehandling

 

Antioxidanter

En vigtig baggrund for udvikling af inflammation er oxidation af kroppens celler. Oxidation betyder iltning eller forharskning. Oxidation på celleplanet i kroppen kan til en vis grad sammenlignes med jern, der ruster. Det er en elektro-kemisk reaktion, som medfører skader, der kan resultere i svækkede og syge celler samt skader på de vigtige proteiner, der udgør cellens arvemasse og styrer cellens funktion – vores DNA. Resultatet kan blive svækkelse af cellen eller omdannelse af den til en kræftcelle, evt. celledød. Alt det, der hæmmer oxidationen, kaldes antioxidanter.

Ved omsætningen af ilt i kroppen dannes der hele tiden frie iltradikaler, der er iltmolekyler, hvor en af elektronerne, der forekommer parvis i iltmolekylet, er trukket ud af iltmolekylet under en kemisk reaktion. Et iltmolekyle med en uparret elektron bliver til et frit radikal. Derfor må iltmolekylet “stjæle” en anden elektron for igen at blive komplet. Det gør det ved at stjæle elektronen fra andre molekyler i de nære omgivelser, fx fra cellernes “kraftværker” (mitokondrierne), DNA, fedt og proteiner i cellevægge og blodet. Når molekyler får stjålet elektroner, kan de enten gå til grunde eller selv blive til frie radikaler. Der kan sættes en farlig kædereaktion i gang med en mængde af skader. Antioxidanterne afbryder de frie radikalers kædereaktion.

De frie radikaler angriber alt i kroppen, både uden for og inden i cellerne.  Fx angribes proteiner, cellemembraner og fedtstoffer i blodet og fedtsyrerne på cellernes overflade, så de bliver oxiderede – forharskede – og cellen svækkes. De angriber bl.a. også LDL-kolesterol og forharsker det ved lipid-peroxidering, og så kan det sætte det sig inden i pulsårerne som åreforkalkning, da kolesteroloxider er giftige. Oxideres – forharskes – LDL-kolesterol ikke, skader det ikke, men returnerer til leveren. Det er derimod meget gavnligt i opretholdelsen af pulsårernes sundhed, og LDL er materialet, vi danner hormoner ud fra. Fedtvæv er særlig udsat for oxidering. Det kan ses i hele kroppen og i hjernen samt på huden, der bliver tør, ældet, rynket eller ramt af kræftsvulster.

De frie radikaler angriber altså også cellernes DNA – de styrende æggehvidestoffer i cellen, arvemassen, og gør det ligesom mølædt. Cellerne har en række enzymer, som hele tiden arbejder på at reparere DNA og opretholde cellens sundhed. Mineralerne selen, zink, kobber og mangan indgår i disse enzymer. Skades DNA, ændrer det struktur, muterer og kan fx blive til kræft-DNA. Stråling øger fx mængden af frie radikaler, også solstråling, hvilket medfører mutationer, og det kan ende med hudkræft, fx modermærkekræft.

I vores celler er det generne, der styrer. Vi har alle dårlige gener og muligt sygdomsfremkaldende gener, men ingen af dem fungerer, hvis de ikke bliver aktiveret – slået til. Heller ikke virus fungerer, hvis det ikke bliver slået til –turned on.

Antioxidanter modvirker disse skadelige processer og er med til at opretholde cellernes og kroppens sundhed. De frie radikaler angriber hellere antioxidanterne end de stoffer, antioxidanterne beskytter. Herved bliver antioxidanter til svage pro-oxidanter, der så bliver “genopfrisket” til antioxidanter af de andre antioxidanter i antioxidantnetværket. Også aldring/ældning kan fremmes ved mangel på antioxidanter.

Behovet for antioxidanter stiger stærkt med udsættelsen for fremmede kemiske stoffer, fx på grund af tobaksrygning, nogle af de 100.000 kemiske stoffer, der bruges på danske arbejdspladser, alle mulige tilsætningsstoffer i vores mad eller på grund af lægemidler.

Man har beregnet, at hver celle i kroppen dagligt udsættes for cirka 10.000 angreb fra frie radikaler, med skader på især cellernes gener tilfølge. Alderen forværrer denne tendens. Ældre har fx ni gange så ofte mutationer i cellerne i forhold til spædbørn. Ved nærmest alle sygdomme spiller de skadelige frie radikaler en meget stor rolle.

 

Antioxidant-netværket – synergi

En autoritet vedrørende antioxidanter, Richard Passwater, har udtalt, at man ikke må se på antioxidanter som enkeltstoffer, men snarere som samarbejdende spillere på et hold eller som enkeltinstrumenter i et orkester. Det er en rigtig god sammenligning, for der er flere forskellige antioxidanter, der virker på forskellig måde og forstærker hinandens virkning betydeligt. Man kalder det synergi. Man kan derfor nå til et bedre resultat med mindre doser af mange af de enkelte antioxidanter.

Naturmedicinen Padma 28 er et udmærket eksempel på synergi. Der er 22 forskellige urter, kendt fra tibetansk medicin, der tilsammen udgør et meget kraftigt antioxidant netværk med en række positive virkninger i kroppen. Det samme gælder for bl.a. Longovital og Life Spice Vital, Essiac og Flor-Essence.

I bogen “The Antioxidant Miracle” anses de vigtigste netværks antioxidanter for at være liponsyre (som man ikke må sælge i Danmark), E-vitamin, C-vitamin, coenzymet Q10 og glutathion. Til hjælp har disse stoffer en række naturstoffer, bl.a. flavonoider  fra grønt og frugt, pinjebark (pycnogenol), curcumin samt Gingko biloba, karotener og mineralet selen, der ikke en antioxidant i sig selv, men nødvendigt for dannelsen af enzymer med antioxidantvirkning.

Det samme gælder for zink, kobber og mangan, men for meget af alle disse mineraler er farligt. Antioxidantnetværket er vores personlige, indre læge, der konstant sørger for at opretholde vores sundhed.

Et meget vigtigt enzym, der giver beskyttelse mod oxidativt stress fra de skadselige frie iltradikaler, er SOD-enzymet – Super Oxid Dismutase. Unge mennesker producerer i reglen tilstrækkeligt af SOD enzymet, men mængden af SOD og andre vigtige antioxidant enzymer bliver mindre med alderen, hvilket bidrager til aldersforandringer og sygdom.

To enzympræparater har vist sig at kunne øge mængde af SOD i kroppen. SODzyme R er et ekstrakt af majs, soja og hvede, og kosttilskuddet GliSODin er et ekstrakt af Cantaloupe meloner, som er forædlet til at producere mere SOD end almindelige meloner. Glisodin kan købes i Danmark. Forskning har bekræftet dets gode virkning.

 

Hvordan kan vi beskytte os mod de frie radikaler?

Grundlæggende handler det om at undgå stoffer, der medfører dannelse af mange frie radikaler. Det er fx tobaksrøg, alle mulige opløsningsmidler og andre kemiske stoffer, især syntetiske. Amalgam – “sølvet” – kviksølvet i tænderne – giver anledning til vedvarende dannelse af kaskader af frie radikaler. Det er nok det allerfarligste og en af de vigtigste grunde til mange kroniske, degenerative sygdomme, blandt andet fordi det er i munden hele tiden og hele tiden afgiver kviksølv. Tandlægeforeningen har en meget dårlig sag her, og der er massevis af seriøs forskning, der beviser skader fra amalgam.

Motion er godt, men konkurrenceidræt og alt for anstrengende motion øger dannelsen af frie radikaler (og svækker immunforsvaret). Atleter har derfor brug for mange flere antioxidanter end andre.

Frisk luft og rent vand er også vigtigt. Amerikanerne er meget optaget af at få helt rent vand, helst destilleret, for på den måde at undgå de mange metalioner og anden forurening, der findes i drikkevand. Metalio-ner er særlig slemme til at udløse kaskader af frie radikaler, ikke kun kviksølv. Mænd skal bl.a. sørge for at undgå at få for meget jern. Det handler også om at nedsætte sin stress, da stress også øger dannelsen af frie radikaler.

Kosten er den vigtigste kilde til naturlige antioxidanter, der arbejder sammen om at bekæmpe de frie radikaler. Det er fx til overflod bevist, at en kost, der er rig på grønt, frugt og krydderier, nedsætter risikoen for at få kræft – se(x)ks om dagen, seks gange 100 gram grønt og frugt hver dag. Den rigtige kost indeholder ikke kun antioxidanter, men masser af anti-kræft molekyler. Især kål, hvidløg og løg, soja, gurkemeje, grøn te, bær, omega-3 fedtsyrer, tomater, citrusfrugter og kakao (mørk chokolade).

 

Får vi nok antioxidanter?

Men på trods af en sund kost, som meget få overholder det meste af tiden, er det i dag svært af skaffe sig tilstrækkeligt af alle de vigtige antioxidanter. Dansk jord indeholder fx meget lidt selen, der er et vigtigt antioxidant foruden at være et grundstof. Mange grønsager dyrkes for intensivt og hurtigt, så de ikke når at optage og danne alle de vigtige antioxidanter i tilstrækkelig mængde. I Holland er det fx almindeligt, at grønsager dyrkes på Rockwool eller savsmuld, kun får kunstgødning og udsættes for stærkt, kunstigt lys døgnet igennem.

Dertil kommer, at de mange fødevarer, vi køber, indeholder et hav af kemiske stoffer – se bare på E-numrene, hvoraf flere forbydes hvert år, når man har fundet ud af, at de  alligevel er skadelige for sundheden. Der er derfor god grund til at tage ekstra tilskud af antioxidanter i den kemiske og unaturlige verden, vi lever i.

Det bedste er at tage dem i naturlig form, dvs. foruden sund kost i form af udtræk fra naturlige kostbestanddele, fx fra krydderier, blade, fx olivenblade, og frugter. Vi kan bare se på aberne. De spiser spidsen af de unge blade på træerne, og det viser sig, at disse blade indeholder en masse vigtige stoffer og antioxidanter. Også vitaminer skal være naturlige for at virke ordentligt.

Kunstigt E-vitamin (d-l-alfatokoferol) virker således ikke ret meget i forhold til det naturlige d-alfa-tokoferol, og kunstigt betakaroten, som fx blev brugt i en finsk undersøgelse, kan endda være skadeligt. Ingen er blevet skadet af at spise gulerødder, der indeholder meget betakaroten.

Der er en oplagt tendens til, at man i de undersøgelser, der er tilrettelagt med henblik på at vise, at antioxidanter ikke virker eller kan være skadelige, netop har brugt kunstigt fremstillede vitaminer. Det er derfor vigtigt, når man køber kosttilskud, at vælge naturlige stoffer i form af naturlige vitaminer og let optagelige mineraler.

Et godt eksempel er netop E-vitamin, der ikke kun er et enkelt vitamin, men en familie af tocopheroler og tocotrienoler. Hvor tocopherolerne modvirker oxidering af blodfedtet, kan tocotrienolerne rydde op i de forkalkede pulsårer, fx i halspulsårerne. En undersøgelse, hvor man i fire år gav enten tocotrienol eller placebo, og fulgte patienternes halspulsårer med ultralyd-scanninger, viste at 94% af de patienter, der fik tocotrienoler, fik det bedre eller blev stabiliseret, mens ingen af kontrolpersonerne fik det bedre, og halvdelen fik det værre. Tocotrienolerne ser også ud til at kunne være et kraftigt våben mod både østrogen-positive og østrogen-negative brystkræftceller. Huden elsker også tocotrienoler. E-vitaminet er også meget vigtigt for immunfunktionen, der svækkes med alderen, men E-vitamin kan forstærke den igen.

C-vitamin beskytter sædceller mod skader fra frie radikaler, beskytter DNA mod skader og er nødvendig for et velfungerende immunsystem. Det er vigtigt for hudens kollagen og beskytter mod grå stær. Det er myter, at det giver nyresten og andre skader. Især mennesker med kroniske lidelser som fx sukkersyge har brug for ekstra C-vitamin. I store mængder virker C-vitamin giftigt på kræftceller, uden at skade normale celler.

Q10, der er et naturligt hjælpeenzym i vores krop, regenererer også E-vitamin i antioxidantnetværket, er godt for hjernecellerne og kan hjælpe til at beskytte mod Alzheimer og Parkinsons sygdom samt mod forværring afamyotrofisk lateralsclerose – ALS. Det modvirker betændelse i tandkødet og kan måske få brystkræft til at gå i stå. Det dannes i kroppen, men hos kræftramte og hjertepatienter er der normalt lavt indhold. Q10 er væsentligt for energiproduktionen i cellernes kraftværker – mitochondrierne – og måske især i hjertemusklerne.

Glutathion indeholder svovl og produceres i kroppen ud fra tre aminosyrer – cystein, glutaminsyre og glycin, som alle fås fra føden. Frugt, grønsager og friskstegt kød indeholder også glutathion, men det nedbrydes under fordøjelsen. Liponsyre kan øge mængden af glutathion meget. Tobaksrygning, mad med mange kemiske stoffer, for meget alkohol samt lægemidler øger behovet for glutathion, der er nødvendig for, at leveren kan fungere og afgifte kroppen. Glutathion forbedrer også immunfunktionen og dæmper inflammation. Mængden af glutathion falder betydeligt med alderen, men det kan modvirkes. Mængden af gluthation kan øges ved at tage tilskud af aminosyren N-acetylcystein. Sammenfattende kan man konstatere, at antioxidant netværket med dets mange støtter holder kroppens celler og kroppen selv i god stand, modvirker aldring, øger modstandskraften mod cancersygdomme og hjerte-kredsløbslidelser samt er gode for hjernens funktion og modvirker demens. Desuden er det vigtigt for afgiftning af kroppen, især glutathion.

 

Hvor hyppig er kræft?

13 procent af Verdens befolkning dør af kræft. Omkring en trediedel af danskerne dør af kræft, og kræfthyppigheden er stigende. De sidste 40 år er kræfthyppigheden hos mænd steget med to tredjedele og hos kvinder med en tredjedel. Kvinderne er dog ved at følge godt med. Årsagerne hertil er uden tvivl de mange skadelige ydre og indre påvirkninger, det moderne menneske udsættes for på grund af forurening, brug og misbrug af hormoner, kemikalier, påvirkninger fra magnetfelter og nydelsesmidler. Brug af kunstige hormoner efter overgangsalderen øger risikoen for både kræft, blodpropper og demens. Hertil kommer usund kost og levevis iøvrigt samt svær stress og psykiske belastninger.

En særlig rolle spiller tobaksrygning, der er årsag eller medvirkende faktor i langt de fleste kræfttilfælde. For eksempel er kvinders risiko for at få lungekræft steget med mere end 300 procent de sidste 20-30 år. I årene forud for stigningen var procentdelen af rygende kvinder steget meget, og er først i de senere år faldet noget igen. Kræft tager ofte mange år om at udvikle sig til et stadium, hvor man kan påvise den. Der er en vis arvelig tilbøjelighed til at få kræft. Ud fra lægers optegnelser om deres virksomhed før 1. verdenskrig ser det klart ud til, at det først var, da man opfandt cigaretterne, det hvide sukker og margarine, at folk begyndte at blive syge af og dø af kræft og blodpropper. Inden da var det sjældne sygdomme, men nu dør mere end to trediedele af befolkningen af kræft og blodpropper.

 

Hvorfor får alle så ikke kræft?

Mennesket har en indbygget modstandskraft mod sygdom, også mod kræft. Vi danner alle hele tiden kræftceller, men de bliver opsporet og tilintetgjort meget hurtigt at vores immunforsvar. Eller holdt i skak, så de ikke vokser eller spreder sig. To trediedele af mænd over 65 år har kræftceller i prostata, men langt de fleste dør med deres kræft, ikke af den.  Undersøger man brystet hos kvinder i 40-erne grundigt, vil man kunne finde kræftceller hos mere end 40 ud af 100. Men i de fleste tilfælde kurerer kvinden sig selv.

Vi har mange selvhelbredende kræfter, blandt andet i form af vores immunforsvar. Det kan også siges på den måde, at kroppen har en række kræftcelleødelæggende systemer. Vi har i blodet blandt andet et antal naturlige spejderceller (T-celler), der opsøger kræftceller og tilkalder dræberceller. Det er en særlig slags hvide blodlegemer, der har til opgave at tilintetgøre unormale celler i kroppen. En anden slags hvide blodlegemer kan klistre sig til kræftceller, bore hul i dem og sprøjte gift ind, så de dør.

Mennesker, der får kræft, har tit et meget lavt antal dræberceller i blodet, og resten af immunforsvaret er i reglen også svækket af forskellige grunde. Man mener, at der hos alle mennesker indimellem opstår kræftceller, men at det normale kræftcelleødelæggende forsvar dræber dem, inden de når at dele sig og sprede sig.

Om et menneske får kræft eller ej, er derfor et spørgsmål om balancen mellem de skadelige, kræftfremkaldende ting og kroppens selvhelbredende kræfter. Det er forholdet mellem belastninger og bærekraft. Man er selv nødt til at gøre noget for at styrke og opretholde et godt immunforsvar. Blot ved som kræftramt at få at vide, at man har disse dræberceller i blodet, stiger antallet af dem til det dobbelte på få timer.

 

Rødvin og chokolade dræber kræftceller

Der er mange naturlige stoffer, der kan stoppe væksten af kræft og få kræftcellerne til at begå selvmord. Hvert måltid er en omgang kemoterapi. Det er ikke mindst disse stoffers evne til at hæmme nydannelsen af blodkar, der forhindrer kræften i at udvikle sig.

I USA findes The Angiogenesis Foundation, der er en non-profit organisation, som forsker i nydannelsen af blodkar – angiogenese. Væksten af nye blodkar er nødvendig for sårheling, men for megen angiogenese kan føre til sygdomme som blindhed, leddegigt og kræft. En kræftsvulst kan kun vokse, hvis der dannes nye blodkar, og mange af de nyere kræftmidler forhindrer blodkardannelse.

Men der er mange fødevarer, der indeholder naturlige stoffer, som hæmmer angiogenese, og mange er bedre til det end lægemidler. Det er heldigt for os, da vi alle ind imellem har små kræftsvulster uden at vide det og uden at blive syge. Ved obduktioner af mennesker, der er døde ved biluheld, har lægerne fundet mikroskopiske kræftsvulster i brysterne på 40 ud af 100 kvinder, og i prostata hos 40 ud af 100 mænd. Omkring 70 ud af 100 ældre harmikrocancere i deres skjoldbruskkirtel. De dør med dem, men ikke af dem hvis de med deres mad og kosttilskud får nok af de stoffer, der hæmmer angiogenesen.

Typiske fødevarer med indhold af angionesehæmmere er soja, persille, hvidløg, grøn te, røde druer og rødvin (resveratrol), mørk chokolade, bær, æbler, citrusfrugter, svampe, lakrids, gurkemejerodpulver (curcumin), tomater, olivenolie. grønkål og broccoli.

 

Hvad kan nedbryde kroppens forsvar mod kræft?

Groft regnet mener man, at mere end en trediedel af alle kræfttilfælde skyldes maden og det, der er eller ikke er i den. Cirka en trediedel skyldes kemiske stoffer i videste forstand, med tobaksrygning i første række. Noget skyldes stråling af forskellig art og en del kræfttilfælde skyldes svære psykiske traumer og belastninger, hvor immunforsvaret bryder sammen.

Der foreligger næsten altid en kombination af forskellige belastninger, og det kan være meget svært at udpege en enkelt som “synderen”.

 

Kost og kræft

Fedt er en vigtig kræftfremkaldende faktor i kosten. Det er formentlig, fordi fedt øger udskillelsen af galdesyrer, der af tarmens bakterier kan blive omdannet til andre stoffer, der fremmer udviklingen af kræft i blandt andet tyktarmen. Danskerne spiser for meget fedt af den forkerte slags. Vi får især for meget af de fede syrer, der findes i margarine og mælkefedt fra traditionelt fodrede køer (staldfodring). Mættet fedt fremmer kræft, mens de sunde fedtsyrer i fx olivenolie, fiskeolie, fed fisk, avocado, mandler, nødder, hørfrøolie og kæmpenatlysolie hæmmer udviklingen af kræft. Økologisk smør indeholder også gode fedtsyrer og blandt andet smørsyre, der hæmmer udviklingen af tarmkræft. Vi skal have nok af det sunde fedt, men også lidt af det mættede fedt, da kroppen også har brug for det.

Grønsager og frugter virker forebyggende, da de indeholder flere forskellige stoffer, der beskytter mod kræft. Det drejer sig især om bioflavonoiderne, farverne i grønsager og frugt. Det må derfor anbefales at spise mindst 600 gramgrønt og frugt hver dag og at sørge for, at man får noget med mange forskellige farver. Man bør vælge økologisk eller biodynamisk grønt og frugt, da det indeholder langt mere af de vigtige næringsstoffer end konventionelt dyrket grønt og frugt. Desuden vil selv små mængder sprøjtemidler skade kroppen.

Flere vitaminer og mineraler har også vist sig at være vigtige i forebyggelsen mod kræft, bl.a. C-vitamin, E-vitamin, selen (selengær, fx Seleno Precise) og betakaroten, der er forstadiet til A-vitamin. Især den organiske selen i store doser (op til 1.000 mikrogram) i kombination med curcumin (det gule i gurkemejerodpulver) har vist sig at modvirke kræft meget betydeligt. Kræftcellevæksten standses, og kræftcellerne begår selvmord. Krydderier har i det hele taget en stærk antioxidant virkning og modvirker inflammation. Der findes en lang række urter og andre naturlige stoffer, der kan hæmme kræft eller få kræftcellerne til at begå selvmord.

Det grove i kosten beskytter også mod kræft. Det er det ufordøjelige i kosten, fibrene, slaggerne, der har betydning. Brød, bagt af fuldkornsmel, frugt og grønsager indeholder mange fibre. I befolkninger, hvor man spiser groft og grønt, er kræft i tyktarmen en sjældenhed, mens det er en hyppig kræftform i Danmark.

Madens opbevaring spiller også en rolle. Nogle svampesporer kan danne kræftfremkaldende stoffer, bla. aflatoxin, som kan dannes, når nødder (især paranødder), majs og korn opbevares varmt og fugtigt.

Mad bør opbevares køligt, og fødevarer, der er angrebet af svampe (mug), bør kasseres. Det er ikke nok at skrabe de synlige svampepletter af, da udløbere fra svampen findes over-alt i madvaren, og eventuel gift spredes.

Moderne mad, især den fabriksfremstillede, indeholder også mange kemiske stoffer af ikke naturlig art, blandt andet fra sprøjtemidler. Med de nye EU-regler for tilsætningsstoffer skal vi være meget på vagt. Hvert år er der stoffer fra den såkaldte positivliste, stoffer der må bruges i vores mad, som må fjernes, da de viser sig at være farlige eller muligt kræftfremkaldende. Det kunstige sødemiddel aspartam (NutraSweet R, Canderel R), som findes i de flestelight-produkter er for eksempel omsider på vej ud, da det er hjerne- og nerveskadeligt samt øger risikoen for kræft i hjernen.

Grænseværdierne for, hvor meget maden må indeholde af kemiske stoffer, er der også megen diskussion om. Det er derfor klogt at vælge økologisk eller biodynamisk dyrket kost og at undgå raffinerede fødevarer med alle mulige tilsætningsstoffer.

Det vand, vi drikker, er nu også under kraftig mistanke for at kunne bidrage til kræftudvikling. Flere og flere boringer må lukkes på grund af indhold af farlige kemiske stoffer.

 

Kræft og kosttilskud

Det har vist sig, at man ved hjælp af sund kost og kosttilskud kan modvirke de skadelige frie radikalers angreb på DNA-koderne, og at man på den måde kan modvirke, at cellerne omdannes til kræftceller samt ældning af cellerne. Det kan man blandt andet ved at tilføre kroppen rigeligt med antioxidanter, der neutraliserer de frie radikaler. Frugt og grønt samt krydderier indeholder mange antioxidanter, og de findes i en naturlig balance, som sikrer en bedre virkning.

Erfaringen har dog vist, at det er meget svært at få danskerne til at spise nok frugt og grønt, og gør de det endelig, indeholder mange af de importerede grønsager og den fremmede frugt problematiske mængder giftige midler, der skal få produkterne til at holde sig, og dyrkningsmetoderne sikrer heller ikke altid et tilstrækkeligt indhold af vigtige vitaminer og mineraler. Det er muligt at få alt det gode i grønsagerne i tørret og pulveriseret form, fx som Juice Plus kapsler.

Bortset fra de få, der lever virkelig sundt og grønt, vil de fleste derfor have glæde af at få et dagligt tilskud af antioxidanter, fx i form af 1-2 blandede vitamin- og mineralpiller samt en moderat mængde E-vitamin, C-vitamin ogbetakaroten, der kan styrke modstandskraften.

En undersøgelse har vist, at nogle kvinder med brystkræft har kunnet få deres kræftvæv til at forsvinde eller gå i stå ved hjælp af antioxidanten og hjælpeenzymet Q10, sammen med zink og mangan, men først i en mængde på 300 mg Q10 dagligt. Mineralet selen, som de fleste danskere har for lidt af, er som nævnt også vigtigt for modstandskraften mod kræft. Også K-vitamin har en betydeligt kræfthæmmende virkning. K-vitamin findes især i bladgrønsager og dannes i en velfungerende (mælkesyrebakterier) tarmbakterieflora. Meget vigtigt er det naturlige D3-vitamin, som ikke kun er et vitamin, men også et hormon.

Det har vist sig, at D3-vitamin kan nedsætte risikoen for kræft med mellem 50 og 77 procent, og D3 kan både hæmme kræft og modvirke spredning af den. Behovet for D3-vitamin er mindst 100 mikrogram dagligt for at være sikker på, at man får nok. Der er ingen risiko ved at tage op til 500 mikrogam D3 dagligt (10.000 enheder). Man skal derimod undgå syntetiske former for D-vitamin.

For at vores immunforsvar kan fungere ordentligt, har vi brug for en tilstrækkelig mængde af forskellige komplekse sukkerstoffer, der især findes i moden frugt og grønsager, men i alt for lille mængde i dansk kost. Disse sukkerstoffer, hvoraf der findes otte, som kroppen har svært ved selv at danne, har meget stor betydning for immunsystemets og kroppens øvrige funktion. De danner sammen med fede syrer og protein basis for en masse informationsmolekyler, som gør cellerne i stand til at “snakke” med hinanden og regulere hinandens virkning.

De findes blandt andet i Aloe vera juice og i Noni juice. Man kan også købe sukkerstofferne samlet som Glykoernæring, Ambrotose Complex eller andre produkter.

Kosten er en så vigtig del af både forebyggelse og behandling af kræft, at det må tilrådes at søge rådgivning om kosten hos en ernæringsterapeut eller kostvejler. Et grundprincip er at spise mad, der ikke er raffineret, det vil sige ikke indeholder fint, hvidt mel, hvidt sukker og raffineret bordsalt. Kosten skal være grov med mange plantefibre og bør så vidt muligt hverken koges eller steges, så de værdifulde næringsstoffer i kosten ikke ødelægges. Kosten skal være levende. Fedtet i kosten skal fortrinsvis indeholde sunde fedtsyrer, fx fra olivenolie, avocado, fed fisk, fiskeolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie, der er med til at modvirke kræft. Der skal derimod spares på mættet fedt, fx fedt kød og mælkefedt, og helst slet ikke bruges margarine. Man skal vælge økologisk kød, hvori der er flere sunde fedtsyrer af omega-3 type.

Hvidt sukker og raffineret stivelseskost (fx franskbrød), som lynhurtigt bliver nedbrudt til sukker i maven og tarmene, er med til at fremkalde og stimulere væksten af kræft, da kræftcellers vigtigste ernæring er sukker. Hvidt sukker fremmer dannelsen af de skadelige frie iltradikaler, som oxiderer (forharsker) cellerne og øger inflammation. Vil man søde noget, er det bedst at bruge det naturlige sødemiddel Stevia, der stammer fra planten Stevia rebaudiana og samtidig er et kraftigt antioxidant. Man kan ellers ind imellem bruge lidt økologisk, brunt rørsukker.

 

Syre-base balancen

Kræftceller trives kun i surt miljø. Ligesom rhododendron. Ved at holde sig meget basisk i kroppen, kan man standse eller hæmme kræftvæksten betydeligt.

Syre-base balancen i kroppen måles i pH. Syrer har en pH-værdi fra 1-7 og baser fra 7-14. Jo lavere pH under 7, jo mere sur. Jo højere over 7, jo mere basisk. Sundhedstilstanden hos mennesker er bedre, hvis kroppens pH er neutral eller let basisk.

 

Basedannende fødevarer er:

Frugt, især rosiner og dadler

Grønsager, især spinat

Mælkesyregærede grønsager

Svampe

Kartofler

Mandler og paranødder

Græskarkerner og kokosnødder

Tangprodukter

Hvidløg og ingefær

Urter og salat

Avocado

Syrnede mejeriprodukter

Friskpresset juice

Urtethé

Olivenolie, hørfrøolie, fiskeolie

Bagepulver

 

Basedannende fødevarer er:

Frugt, især rosiner og dadler

Grønsager, især spinat

Mælkesyregærede grønsager

Svampe

Kartofler

Mandler og paranødder

Græskarkerner og kokosnødder

Tangprodukter

Hvidløg og ingefær

Urter og salat

Avocado

Syrnede mejeriprodukter

Friskpresset juice

Urtethé

Olivenolie, hørfrøolie, fiskeolie

Bagepulver

 

Er pH lavere, har vi en større risiko for at udvikle knogleskørhed (osteoporose), svage muskler, hjertesygdom, diabetes, dårlige nyrer og mange andre problemer med sundheden, inklusiv kræft. Almindelige symptomer kan være sur mave, sure opstød, træthed, indre uro, hovedpine, muskelspændinger, ømme muskler og led, dårlig søvn m.m. Det er madens indhold af mineraler, der er bestemmende for syre-basebalance-værdierne i den.

Meget svovl og fosfor i fx æggehvidestofferne i kød, fisk, æg og ost giver syreværdier, mens kalk, kalium, natrium, magnesium, mangan, som især findes i frugter og grønsager, giver baseværdier. Mælk, koldpresset planteolie, mandler, tygget korn, hirse og boghvede giver et neutralt pH (6-7).

Om noget smager surt eller ej, betyder ikke noget for pH. Citrusfrugter, tomater og eddike er sure, men virker basiske, når de kommer til nyrerne. Nikotin og alkohol medfører også en forhøjet syreproduktion. Det samme gælder miljøbelastninger med kemiske stoffer og betændelsestilstande.

Bidragende til øget syredannelse er det, hvis man spiser for hurtigt og for meget. Andre ting, der kan medføre oversyring, er miljøgifte, lægemidler, elektrosmog, stress og negative følelser (ærgrelser, raseri, misundelse, stridigheder). Sygdomme kan også medføre øget syring. Mangel på motion og søvnmangel kan hæmme kroppens udskillelse af syre. Når vi har spist noget, melder det sig i nyrerne med besked om, at det enten er syredannende eller basedannende. Nyrerne er ansvarlige for vores væskebalance og for at vedligeholde en relativt neutral pH-værdi i kroppen.

Ved stort indtag af syredannende fødemidler, og ved stress, travlhed og manglende motion kan kroppen blive oversyret. Nyrerne reagerer så med at forsøge at gøre kroppen mere basisk, blandt andet ved at der frigøres calcium (kalk) og magnesium fra knoglerne, og musklerne nedbrydes med henblik på dannelse af ammoniak, der er meget stærkt alkalisk (basedannende). Symptomerne er træthed, manglende lyst til at bestille noget, uligevægtighed og stivhed i kroppen. I det lange løb medfører det tyndere knogler og en formindsket muskelmasse. Dette forværres, hvis man ikke er legemligt aktiv på en måde, hvor knoglerne belastes, og ved den normale aldring.

Der kan opstå mangel på calcium og magnesium, som begge spiller en rolle for blandt andet knogledannelse og hjertefunktionen. Mangel på magnesium fører typisk også til kramper i musklerne, fx i benene, rytmeforstyrrelser i hjertet og angst.

I fordøjelsen er spyttet neutralt, mavesyren er stærkt sur med lav pH, så især kød og andre proteinstoffer kan blive nedbrudt. Ved svag mavesyre kniber det med at fordøje proteinerne, fx hvis der kommer for meget basisk mad ned sammen med kødet.

Galden og bugspyttet er stærke baser, der neutraliserer det sure maveindhold, når det kommer ned i tolvfingertarmen, så tarmsaften bliver neutral. Man optager bedst næringsstofferne fra tarmen, når pH er neutral. pH i blodet skal ligge mellem 7,35 og 7,45, og det holdes der ved kemiske forskydninger mellem det indre af cellerne og væsken udenfor cellerne samt ved regulation af kuldioxid indholdet i blodet i form af bicarbonat. Ved at trække vejret hurtigere eller langsommere kan udskillelsen af kuldioxid (kultveilte) reguleres.

Kræftceller kan ikke trives, når kroppen er meget basisk. For kræftramte er det derfor vigtigt at holde kroppen så basisk som muligt, gerne op mod en pH på 8. Det kan kun klares ved hjælp af en meget basedannende kost, især grønsager og frugt.

Nyrerne regulerer også bicarbonat i blodet, og dermed pH i blodet, ved at udskille eller tilbageholde syrer eller baser. Vi kan hjælpe dem ved at spise fødevarer med naturligt forekommende bicarbonat (fx kalium-bicarbonat i frugt og grønt), eller ved at tage et tilskud af bicarbonat. Den svovlsyre, der dannes når man spiser meget animalsk (dyrisk) protein er syredannende, men kan modvirkes ved at spise meget grønt og frugt.

Klor er også syredannende og fås mest i form af natriumklorid (køkkensalt) som vi normalt indtager 10 gange for meget af gennem færdiglavede produkter og bordsalt. Klor trækker pulsårerne sammen, hvilket kan medføre for højt blodtryk. Forholdet mellem natrium og kalium var i stenalderen 1 til 10, men er nu tippet over til at være 3 til 1. Det må derfor anbefales at undgå almindeligt bordsalt (natriumklorid) og at bruge havsalt i stedet, fx Himalayasalt, der indeholder meget kalium og magnesium foruden en masse andre vigtige mineraler. Kalium er også meget vigtigt for knoglerne, bedst som kalium citrat eller kalium bicarbonat, men der er risiko ved at tage for meget, da det kan medføre rytmeforstyrrelser i hjertet.

Kornprodukter, fx hvede, rug og majs, er også syredannende, og udgør en alt for stor del af de flestes kost. Det samme gælder mælkeprodukter. pH i blodet kan blive forskudt til den sure side (metabolisk acidose) ved en øget syreproduktion (fx mælkesyre eller ketonstoffer), ved et tab af bicarbonat (fx ved diaré) eller ved ophobning af syrer, der er dannet inde i kroppen (fx ved nyresvigt). Det påvirker både åndedrættet, der bliver hurtigere, hjertet og centralnervesystemet, så man kan blive sløv, evt. bevidstløs. Det sker fx ved ubehandlet sukkersyge hos børn.

Det modsatte – at blodet bliver for basisk med øget pH – alkalose – kan fx skyldes, at man trækker vejret for lidt og derved tilbageholder bicarbonat, eller at man har mistet syre (oftest saltsyre ved opkastninger). Normalt har nyrerne en stor kapacitet til at udskille overflødigt bicarbonat, og problemer opstår mest ved nyresvigt. Vanddrivende midler kan også føre til øget pH.

Er kroppen oversyret, har den brug for basedannende stoffer. Kan kroppen ikke neutralisere syrerne, bruger den basiske stoffer fra knoglerne, først og fremmest calcium og magnesium. Herved øges risikoen for knogleskørhed. Overskydende syre ophobes også som salte i bindevæv, led og muskler, der mister elasticitet og bevægelighed.

Bindevævet er således en slags mellemlager for syre. Det er et løst væv, som forbinder kroppens forskellige dele med hinanden. Det ligger rundt omkring organerne og nerverne og leverer næringsstoffer og signaler til cellerne, og det er med til at fordele vandet i kroppen. Det optager også affaldsstofferne fra cellerne på vejen til lymfe og blod. Sundt bindevæv er også basisk. Det aflaster nyrerne.

Med tiltagende syrebelastning ændrer bindevævet sig og bliver skadet. Hos kvinder kan det vise sig som appelsinhud (cellulit). Det bliver svækket og får problemer med at klare sine transportopgaver og bliver sejt og skørt. Affaldsstofferne binder væske med hævelser og vægtøgning til følge. Når bindevævet er fyldt med syre, vil syrerne aflejre sig andre steder i kroppen, for eksempel som syrekrystaller i leddene med gigtsymptomer til følge, og i musklerne medførende stivhed, smerter og spændinger med muskelknuder (myoser). Man kan hjælpe noget ved at tage tilskud af calcium og magnesium, men det er først og fremmest gennem kosten, at man kan regulere sit pH. Man må i øvrigt aldrig indtage calcium uden magnesium, da der så er risiko for forkalkning af pulsårer, led m.m. Man kan tage tilskud af kalium bicarbonat, der er langt bedre end det normalt brugte kaliumklorid, men det skal ske på baggrund af måling af kalium i blodet, hvis man har problemer med nyrerne eller får medicin, der kan nedsætte tabet af kalium med urinen (visse vanddrivende lægemidler og spironolakton).

En håndfuld rosiner, to dadler eller en lille banan giver hver mere end 300 mg kalium. Syrestabilt C-vitamin kan også være let basedannende. Man kan også til en vis grad fjerne overskud af syre ved at tage bad i et badekar, hvor man tilsætter det 37 grader varme vand 100 gram natron og ligger i det i mindst 30-60 minutter. Det virker endnu bedre, hvis man under badet børster eller masserer sin hud, hvorved blodgennemstrømningen i huden forøges. Efter et sådant bad er huden blød, og man sover godt. Har man ikke tid til et bad i et badekar, eller har man ikke noget, kan man tage fodbad med tilsætning af to spiseskefulde natron.

Moderne mad med fastfood, discount fødevarer og færdigretter forstærker manglen på vigtige næringsstoffer af betydning for syre-basebalancen. Man kommer også til at mangle basiske vitalstoffer ved fastekure, diæter og når man fx som ældre spiser for lidt. Ældre har heller ikke så let ved at udskille syrer og har derfor et større behov for basiske stoffer. Man drikker også for lidt. Man skal typisk drikke mellem 2 og 2½ liter vand dagligt for at understøtte udskillelsen af syre og affaldsstoffer.

Mange unge mennesker er i alvorlig fare for med tiden at udvikle kroniske sygdomme, da deres kost er raffineret, rig på kornprodukter og mælkeprodukter samt er sukkerholdig. De drikker syre i form af cola og andre sodavand. Piger, som drikker cola, har en mindst 5 gange så høj risiko for at få knoglebrud.

Dertil kommer, at de fleste spiser alt for lidt af grønt og frugt. Visse steder i Danmark får 40 uf af 100 unge hverken frugt eller grønt dagligt. Mindst en tredjedel af kosten skal bestå af grønt og frugt for at bevare en basisk tilstand i kroppen.

Man kan få et godt indtryk af sin syre-basebalance med strips til pH-måling. Man kan  med fordel starte dagen, før man har spist noget, med at måle pH i spyttet, men man må ikke røre mundslimhinden med papiret. Dernæst måler man pH i urinen anden gang, man lader vandet. Det er en god idé at gøre det 10 dage i træk, og man kan så se bort fra de 3 øverste og nederste værdier og udregne gennemsnittet af de resterende. Den naturopatiske læge Dr. Weiss fra Arizona anbefaler sine hjertepatienter, at pH ved disse målinger skal liggge mellem 6,8 til 7, og sine osteoporosepatienter mellem 7,2 og 7,4.

Internationalt er man blevet enige om, at man bør måle oversyring af kroppen ved hjælp af PRAL – Potential Renal Acid Load, syrebelastningen af nyrerne. PRAL vurderes ud fra indtaget af de forskellige fødevarer under hensyntagen til mineralerne i føden og drikkevarerne samt indtaget af proteiner.

Men på trods af kroppens evne til at regulere pH har madens syre-basebalance en stor betydning for kroppens funktion. Det er vigtigt at sammensætte kosten, så den kan fordøjes og optages ordentligt og er afbalanceret i forhold til syre-basebalancen. Det handler først og fremmest om at få nok grønt og frugt.

Et overskud af syredannende fødemidler giver tendens til affaldsophobning i vævene og dermed til fx gigt og andre muskellidelser. De syredannende fødemidler er først og fremmest protein- og fedtholdige fødemidler som kød, fisk, ost etc., og de skal neutraliseres /afbalanceres med tilsvarende basedannende fødemidler som grønsager og frugt. Æblecidereddike er udmærket til at få pH over til den basiske side. Et godt tilskud af basedannende stoffer erBasica, der findes som pulver, tabletter eller te.

 

Kræft og kemi

Kemiske stoffer kan påvirke og irritere kroppens celler, hvorved cellens arvelige egenskaber kan ændres. Der kan så ske det, at cellerne deler sig uhæmmet, hvorved en kræftsvulst kan udvikles, og kræftcellerne spredes efterhånden i kroppen.

Kemiske stoffer findes: I og på vores mad – I miljøet – I luften, vandet og jorden – På arbejdspladserne – I det meste kosmetik – I hjemmet – I tobak og tobaksrøg – I alkoholi-ske drikke – I andre nydelsesmidler, f.eks. kaffe – I form af medicin, herunder narkotika.

Mange af de tilsætningsstoffer, som halv- eller færdiglavet mad indeholder, når vi køber den, ved vi alt for lidt om. De kan måske med tiden være med til at svække modstandskraften i kroppen og bane vejen for allergi og kræftudvikling. Selv om de står på positivlisten over de stoffer, som det er tilladt at bruge i madindustrien. En del af de fødemidler, der bliver importeret fra andre lande, er behandlet med giftige sprøjtemidler eller konserveringsmidler for at kunne holde sig under transporten og indtil, de bliver solgt i butikkerne. For eksempel er appelsiner badet i et giftigt konserveringsmiddel og kunstigt vokset på overfladen, inden de sendes til Danmark.

Luften, vandet og jorden bliver i tiltagende grad kemisk forurenet af både industrien, landbruget og de husholdninger, der ikke sørger for at affaldet bliver afleveret de rigtige steder. Medicin skal ikke skylles ud eller smides i skraldespanden, men afleveres på apoteket. Gamle bøtter med maling og sjatter af rengørings- og opløsningsmidler skal afleveres på kommunens afleveringsplads for kemikalier.

På Danmarks arbejdspladser bliver der anvendt cirka 100.000 forskellige kemiske stoffer, og det er højst 1-2.000 af dem, der er undersøgt ordentligt for, om de kan medvirke til kræftudvikling. Og der kommer mere end 1.000 nye til hvert år. Mange kemiske stoffer går lige så let ind i kroppen gennem huden som gennem maven eller lungerne. Tobaksrøg indeholder flere tusinde forskellige kemiske stoffer, hvoraf flere helt sikkert er kræftfremkaldende. Rygere har over 10 gange så stor kræftrisiko som ikke-rygere, og også ved passiv rygning er risikoen øget. Det er ikke kun risikoen for lungekræft, der er øget, men alle kræftformer er hyppigere hos rygere.

Luftforurening spiller også en rolle. Buschauffører i København får dobbelt så hyppigt lungekræft i forhold til andre erhverv. Lungekræft er hyppigere i de store byer end på landet.

Alkohol er et kemisk stof, og kræftrisikoen hos alkoholikere er også væsentligt øget. Kaffe i for store mængder, samt andre nydelsesmidler er også kendt for at øge risikoen for kræft, i hvert fald ved misbrug. Te, især grøn te, virker derimod kræfthæmmende og forebyggende.

Meget kosmetik indeholder et utal af kemiske stoffer, hvoraf nogle er kendt kræftfremkaldende. Man kan påvise de kemiske stoffer i urinen få timer efter, at man har smurt dem på huden. Det er derfor vigtigt at vælge naturkosmetik uden disse kunstige kemiske stoffer.

Alle former for medicin, for eksempel antibiotika og gigtmidler, har en hæmmende virkning på immunforsvaret og kan derfor nedsætte modstandskraften mod kræft. Narkotika findes også i denne gruppe, og narkomisbrugere er i særlig risiko, da de også lever usundt på anden måde, fx ved at spise forkert.

 

Kræft og psykiske belastninger

Store sorger, kriser, problemer og bekymringer svækker kroppens immunforsvar. Nogle mener, at op til en trediedel af alle kræfttilfælde er forbundet med psykiske belastninger. Der er ret mange tilfælde, hvor kræftsygdom kommer efter dødsfald, eller andre voldsomme begivenheder i familien. Det kniber dog med sikre videnskabelige beviser, måske fordi videnskaben ikke er så interesseret i psykologisk baggrund for sygdom. Man kan også se kræft som et symptom på uløste problemer, som man har givet op over for. Tab af enhver art kan gøre så ondt, at modstandskraften mod kræft svækkes. Mennesker, der fx lægger hele deres sjæl og interesse i deres arbejde eller i et andet menneske, og så mister det, er truede. Det gælder også for mennesker, der altid kun tænker på andres behov og glemmer deres egne.

Den tyske læge, dr. med. Ryke Geerd Hamer har i sin forskning fundet, at der er en klar sammenhæng mellem den udløsende, psykiske hændelse eller krise, fx tab, sorg, skilsmisse, og kræftens placering i kroppen. Hans forskning peger også på, at psykisk bearbejdning af årsagen gennem samtaler øger chancen for helbredelse ganske betydeligt. I forbindelse med psykiske belastninger spiller den psykiske bærekraft en meget stor rolle. Er man psykisk stærk, fx fordi man har haft en god opvækst, hvor man har fået kærlighed, tryghed og tillid til sig selv og andre, bliver man ikke så let syg, heller ikke af kræft. Det er vigtigt for kræftramte at kunne mødes og snakke med andre i samme situation og at have en god opbakning fra familie og venner.

 

Kræft og stråling

Radioaktiv stråling er en kendt kræftfremkaldende faktor, afhængig af, hvor stor en stråledosis, man har fået og den tid, man har fået den i. Mange af de overlevende fra atombombeangrebet i Hiroshima er siden døde af kræft. Især børn og unge er følsomme for selv små mængder af stråling, herunder røntgenundersøgelser, som der dog skal udføres mange af, før man kan måle skadelige virkninger. CT-skanninger giver en ikke ubetydelig mængde stråling. Selv undersøgelser for brystkræft, mammografi, øger risikoen for brystkræft. Samtidig vil presset på brysterne under undersøgelsen også kunne øge risikoen. Alternativer til mammografi er ultralydundersøgelse, thermografi eller MR-scanning, hvor man ikke udsætter brysterne for radioaktivitet.

Alle mennesker bliver konstant udsat for mindre mængder stråling, den såkaldte baggrundsstråling. I betonbyggeri udvikles der fra betonen små mængder af radioaktive gasarter, og der siver også radioaktivt radon op fra jorden og ind i huse. Hvis man ikke lufter tit nok ud, kan man blive udsat for skadelig stråling, der med tiden kan svække modstandskraften. I en i 1994 offentliggjort svensk undersøgelse af radon i huse og lungekræft, konkluderes det, at radon i huse udgør en betydelig risikofaktor for lungekræft, og at risikoen øges med stigende mængder radon i indeluften.

Jordstråling har forbindelse med jordens magnetfelter og med strømmende vand. I bl.a. Amerika og Tyskland har videnskabelige undersøgelser vist, at i områder med stor jordstråling er kræftsygdomme hyppigere. Det samme gælder for kraftige magnetfelter, for eksempel i nærheden af og under højspændingsledninger. Børn er særligt følsomme. Også mange ting i almindelige husholdninger frembringer kraftige magnetfelter, fx fjernsyn og mikrobølgeovne. Man skal dog ret tæt på disse (1-2 meter) for at blive udsat for væsentlig stråling, men det må tilrådes at lade være med at bruge mikrobølgeovne og at bruge elektriske redskaber så lidt som muligt. Selv en clock-radio kan påvirke betydeligt, hvis den står tæt på. Solen påvirker huden gennem ultraviolet bestråling, og for meget sol kan med tiden påvirke hudcellerne så meget, at der kan opstå hudkræft, eventuelt den farlige modermærkekræft. Det er vigtigt at undgå forbrænding, og solarielys er ikke sundt.

 

Infektioner

Visse kroniske virusinfektioner øger risikoen for kræft. Det gælder især for leverbetændelse med hepatitis B og C virus, der øger risikoen for kræft i leveren, og for HPV-virus, der øger risikoen for kræft i livmoderhalsen og ved endetarmen. HIV kan også øge risikoen for visse typer kræft.

 

Hormoner

Især kønshormonerne har betydning for udvikling af kræft. Nye undersøgelser har vist, at behandling med kvindelige kønshormoner efter overgangsalderen øger risikoen for kræft, også behandling med østrogen alene. Desuden for blodpropper og demens. Det ser dog ud til, at bio-identiske hormoner, der kemisk er magen til vore egne hormoner, ikke har disse skadelige virkninger.

Hos mænd har man advaret mod tilskud af det mandlige hormon testosteron, da man har ment, at det øgede risikoen for kræft i prostata. Det ved man nu, at det ikke gør, men omdannelsen af det til dihydrotestosteron kan måske spille en rolle for udviklingen af kræft i prostata, der er meget hyppig hos ældre mænd. Selentilskud har vist sig at kunne nedsætte risikoen for prostatacancer meget (200 mikrogram dgl., bedst som Seleno Precise (selengær)). I fedtvæv, især fedt på maven, dannes der også hormoner, som kan øge risikoen for kræft.

 

Hvad kan man selv gøre for at forebygge kræft?

Det har vist sig, at man, udover at spise sundt, kan styrke sine kræftcelleødelæggende forsvarssystemer blot ved at vide, at de er der, og hvordan de fungerer. Ved at fortælle kræftramte om de naturlige dræberceller, vi alle har i blodet, har man fx kunnet fordoble antallet af dræbercellerne i løbet af få timer. Visualisering, hvor man koncentrerer sig om at forestille sig, at det vrimler frem med dræberceller i kroppen, der angriber og æder kræftcellerne, kan også øge antallet væsentligt. Man kan desuden ved indtagelse af diverse kosttilskud sikre, at kroppen har alt det til rådighed, der er nødvendigt for at opretholde et aktivt, kræftcelledræbende immunforsvar.

 

Kræft og motion

Motion styrker immunforsvaret og de selvhelbredende kræfter meget. Hele kroppens husholdning fungerer bedre og sundere, når cellerne fra et sundt kredsløb får alle nødvendige næringsstoffer, og lymfen omkring cellerne flyder bedre væk. Men det er vigtigt ikke at overdrive. Hård konkurrencesport svækker kroppens immunforsvar.

Undersøgelser har vist, at motionerende brystkræft-kvinder klarer sig bedre end kvinder, der ikke motionerer.

 

Advarselstegn på kræft

Det er vigtigt at kende advarselstegnene på kræft. Det vigtigste er at vide og være bevidst om, hvordan ens krop fungerer til hverdag, og at reagere, hvis noget ændrer sig vedvarende, dvs mere end 3-4 uger.

 

Kræftens Bekæmpelse har givet følgende ADVARSEL:

1. Afføring med blod i, blod i urinen eller pludselige blødninger fra næsen, øret, munden eller skeden.
2. Dårlig mave (skiftevis diaré og forstoppelse) eller stærke mavesmerter.
3. Vedvarende hoste eller hæshed.
4. Alle knuder – uanset om de sidder i brystet, på halsen, i testiklerne eller andre steder på kroppen.
5. Rødligt, tyndt udflåd eller blødninger i utide – f.eks. mellem menstruationerne eller efter overgangsalderen. Blødninger ved samleje.
6. Synkebesvær og opkastning, fordøjelsesproblemer, madlede og vægttab.
7. Et sår, der ikke læges på sædvanlig tid eller et modermærke, der ændrer farve eller størrelse – eller måske bliver til et sår.
8. Lad ikke angst forhindre dig i at opdage kræft på et tidligt tidspunkt. Alle er bange for kræft, men lad ikke angsten skræmme dig fra straks at gå til læge, hvis du opdager et af ovennævnte advarselstegn. Husk: Jo før Du kommer, desto større er chancen for helbredelse.

Heldigvis er der i de fleste tilfælde ikke noget alvorligt i vejen, hvis man får et af  advarselstegnene, men det er alligevel altid klogt at snakke med sin læge om det. Og heldigvis er det idag tit muligt at helbrede kræft, især hvis den kræftramte selv gør en indsats ved at leve så sundt som muligt og for at styrke sin modstandskraft, sit immunforsvar. Man kan ikke love nogen noget, da der er mange slags kræft, og nogen er meget vanskelige at bekæmpe.

Derfor skal man ikke føle. at man har svigtet, hvis det ikke lykkes at bekæmpe kræften. Men har man livslyst og livskraft samt vilje til selv at gøre en indsats, vil man under alle omstændigheder få et bedre og længere liv.

 

Påvisning af kræft

Ved mistanke om kræft vil lægen iværksætte et undersøgelsesprogram, der kan omfatte ydre og indre undersøgelser, blandt andet ved hjælp af blodprøver, kikkertundersøgelser, røntgenundersøgelser og skanninger, evt. udtagelse af prøver, kaldet biopsier. De bliver så undersøgt i mikroskop, så man ved, hvilken type kræft der er tale om. Man vil også undersøge, om kræften har bredt sig til lymfekirtler eller andre steder i kroppen. På baggrund af resultaterne iværksættes der så en behandling af kræftlidelsen.

Det er meget vigtigt, at man sammen med diagnosen også får at vide, at der er noget, som både lægerne, alternative behandlere og man selv kan gøre. Håbet er det vigtigt at bevare, også selvom det kan være håbet om kun at leve lidt længere. Miraklernes tid er ikke forbi, og kræftramte med en stærk livsvilje og en indstilling om at kæmpe imod sygdommen klarer sig altid bedre end de, der giver op. Der er flere og flere med kræft, som har kureret sig selv ved at kombinere deres lægelige behandling med naturlige metoder, og der kommer flere og flere undersøgelser, der viser, at man kan hæmme sin kræft og sætte kræftvæksten i stå ved hjælp af disse metoder, der styrker kroppens selvhelbredende kræfter. Man har observeret, at man derved kan få DNA i kræftcellerne til at bliver normalt igen. Kræft betragtes i dag som en kronisk sygdom. Nogle undersøgelser har vist, at kræftramte, der fravælger for eksempel kemoterapi og strålebehandling, lever længere end de, der tager imod disse behandlinger, der generelt svækker kroppens eget kræftbekæmpende system (immunforsvaret).

 

Behandling af kræft

Da der er mange forskellige slags kræft, er kræftbehandlingen også meget forskellig. De gælder om at finde ud af, hvad der kan slå kræftcellerne ihjel, uden at det går ud over de følsomme raske celler i kroppen, fx knoglemarven, tarmslimhinderne og nervesystemet. I nogle tilfælde kan man ved en operation fjerne en kræftknude, der ikke har nået at sprede sig. Det kan betyde fuld helbredelse, fx ved almindelig hudkræft.

Men i mange tilfælde kan man ikke være helt sikker på, at kræften er helt væk, og man behandler eller efterbehandler derfor med enten kemoterapi eller strålebehandling, eventuelt begge dele. Kræftceller er heldigvis svage celler, så de tåler normalt kemoterapi og stråler dårligere end kroppens normale celler.

 

Bivirkninger af behandling

Enhver operation svækker kroppen og dens immunforsvar, så det er vigtigt i tiden før operationen at styrke alle kroppens funktioner ved hjælp af sund mad, kosttilskud og motion. Så kan man bedre klare operationen og hurtigere komme sig igen. Det er også vigtigt at komme i gang med at spise og bevæge sig så hurtigt som muligt efter operationen.

Ved kemoterapi indgiver man giftige stoffer for at dræbe kræftcellerne, men disse stoffer kan have en række ubehagelige bivirkninger, fx kvalme og opkastninger. Ved en kombination af kemo-midler og symptomdæmpende lægemidler kan man dog undertrykke de fleste af bivirkningerne. Da kroppen svækkes ved mangel på næring, er det især vigtigt at bekæmpe kvalmen og opkastningerne. Akupunktur har vist sig at kunne dette.

Radioaktiv bestråling kan rettes ret præcist mod det sted, hvor kræften sidder, men de omkringliggende væv vil altid få en dosis stråling, som kan skade vævet. Dette kan også medføre ubehagelige symptomer, fx brænden og svien i huden eller halsen eller diaré, hvis tarmslimhinderne bliver udsat for strålingen.

Man bør altid forhøre sig nøje om fordele og bivirkninger ved behandling med kemoterapi og eller strålebehandling. Begge dele svækker immunforsvaret og kan, hvis de får kræften til at forsvinde, øge risikoen for andre kræftformer senere, fx leukæmi. Hvis ikke lægerne kan love en høj grad af helbredelse, vil kemoterapi ofte kunne medføre, at man er dårligere stillet, med et kortere og mere bivirkningsfyldt liv, end hvis man fravælger denne behandling.

De kemoterapeutiske midler og bestrålingen angriber ikke kun kræftcellerne, men også kroppens normale celler, hvilket kan medføre skader på cellernes styrende æggehvidestoffer – DNA, der bestemmer, hvordan cellerne ser ud og fungerer. Det er derfor nødvendigt at beskytte de sunde cellers DNA, og det kan blandt andet ske ved hjælp af antioxidanter, især store mængder af  C-vitamin. Det gule stof curcumin i gurkemeje og karry har både en betydelig kræfthæmmende virkning og beskytter mod skaderne på de normale celler, blandt andet mod forbrænding af huden ved bestråling. Det samme gælder for flere andre naturmidler.

 

Immunoterapi

Immunbehandlingens formål er at øge kroppens modstandskraft mod kræft, immunaktiviteten eller immunforsvaret. Foruden alt det ovenfor nævnte, som man selv kan gøre, er det muligt at stimulere kroppens immunforsvar på forskellige måder. Noget af det nyeste er dendritcelleterapi,  hvor teknikken går ud på, at man fra den kræftramtets eget blod udvikler en vaccine, som kan påvirke immunforsvaret til at angribe kræften. Denne behandling har nu omsider vundet indpas i Danmark.

Man kan også bruge forskellige former for medicin og naturmedicin, der kan styrke immunforsvaret. Nogle af behandlingerne er omstridte og uden sikker virkning (mangler videnskabeligt bevis udover i dyreforsøg), men adskillige af dem har vist lovende resultater. Det er vigtigt at snakke med sine læger og forhøre sig om de muligheder, man har gennem lægelig behandling, men man må også forsøge at finde alternative muligheder. Det er der gode muligheder for gennem bøger, Internetsøgninger og ved at snakke med behandlere, der er åbne for andre muligheder end de strengt lægelige. Selvom noget ikke er videnskabeligt bevist, kan det godt være effektivt.

Der er ingen tvivl om, at fremtiden vil bringe en betydelig udvikling på dette område, hvor det væsentligste formål er styrkelse af kroppens naturlige forsvar mod kræft.

 

Helhedsbehandling

Den bedste chance for helbredelse vil man givet få, hvis man benytter sig af de bedste af alle mulighederne. Moderne medicinsk behandling af kræft med kirurgi, kemoterapi og stråler eller en kombination af disse behandlingsmetoder, har forøget chancerne for helbredelse meget. Det er imidlertid ikke nok, hvilket viser sig ved det tiltagende antal kræfttilfælde, og over en fjerdedel af danskerne dør af sygdommen. Det er derfor vigtigt at bruge alle tænkelige midler for at styrke kroppens naturlige modstandskraft mod kræft samt forsøge at undgå så meget som muligt af det, der kan medvirke til, at sygdommen opstår, udvikler sig og spredes. Kræftsvulster er blandt andet afhængige af en god blodforsyning for at kunne trives, og kan man forhindre eller hæmme dannelsen af nye blodkar i svulsten, kan væksten modvirkes. Der findes flere naturlige midler, der kan modvirke dannelsen af nye blodkar, fx curcumin, hajleverolie, hajbrusk eller brusk fra okser samt ikke mindst stoffer i soja, persille, hvidløg, grøn te, røde druer og rødvin (resveratrol), mørk chokolade, bær, æbler, citrusfrugter, svampe, lakrids, curcumin, tomater, olivenolie, grønkål, rosenkål og broccoli.

Alternativ behandling defineres som alt andet end den lægevidenskabelige behandling, der er meget sygdomsorienteret og ofte glemmer mennesket bag sygdommen, hvordan det enkelte menneske lever, hvad det arbejder med, spiser, og hvad det er udsat for af kemiske og stressmæssige belastninger. Det er derfor vigtigt at anvende det bedste fra begge verdener. Der arbejdes på at brygge bro mellem læger og alternative behandlere, men det går langsomt frem. Der er mange forskellige former for alternativ behandling, men fælles for dem er at hjælpe den kræftramte til at genskabe harmoni og balance i krop, sind og sjæl, så vedkommende kan helbrede sig selv.

 

Chok og krise

Det er for alle et chok at få at vide, at de har fået kræft. De fleste går i sort og tænker kun på død og fordærv. Det er en helt naturlig reaktion som led i en krise, og det er vigtigt for både pårørende og behandlere at vide, at mennesker i chok ikke kan opfatte og forstå ret meget af det, der foregår omkring dem. De har brug for, at nogen holder om dem og overtager styringen, især de første dage, men der kan gå op til flere måneder, før den kriseramte når til et stadium, hvor vedkommende kan begynde at forstå, hvad der bliver sagt, får taget fat på sit liv igen og begynder at tro på, at det nok skal gå. Det er vigtigt hele tiden at understøtte den kræftramtes håb om helbredelse eller blot om at kunne leve et godt stykke tid endnu. Det er også ofte familie og venner, der må søge efter muligheder for lindring og behandling og hjælpe den kræftramte med at tage beslutninger i den første tid efter diagnosen.

Det er ved en videnskabelig undersøgelse i l989, publiceret i det ansete lægevidenskabelig tidsskrift “The Lancet”, påvist, at kvinder med brystkræft, der får mulighed for at deltage i en terapigruppe  med støtte, og derved få snakket deres angst og problemer igennem, har væsentligt færre tilbagefald af sygdommen end kvinder, der blot får den almindelige behandling og kontrol, og de lever dobbelt så længe.

 

Visualisering

Det har som nævnt vist sig, at kræftramte blandt andet kan styrke deres egne selvhelbredende kræfter ved at forestille sig, hvordan deres kræft ser ud, dens farve, størrelse, de enkelte kræftceller, og så for det indre øje se deres immunforsvar angribe kræftceller og svulster og slå dem ihjel. Blandt andet ved hjælp af de hvide “dræberceller”, hvis antal kan sættes i vejret blot ved at du ved, at de er der, og ved at ville have flere  af dem.  Dette kan læres via kassettebånd med øvelser.

Til dette brug kan det anbefales at læse bogen Visualisering og Helbredelse – forskning, teorier og øvelser, af psykologen Bobby Zachariae, der også har produceret CD-er med øvelser og instruktion. Carsten Pedersen, sygeplejerske, hvis bånd og CD-er kan købes hos FØNIX Musik, har også lavet lydbånd med visualiseringsøvelser, og den specielle meget melodiske musik, der kan fås sammesteds, kan også bruges til afspændingsbehandling og til smertebehandling.

 

Kom i positiv balance med dig selv

Kom i balance med dig selv og dine omgivelser. Tæl plusserne i dit liv. Få øje på alt det gode omkring dig. Find ud af, hvordan du vil leve dit liv, så det passer bedst muligt med dine ønsker. Hvis du virkelig vil, kan du ændre dit liv, så du kan realisere masser af det, du ønsker at gøre og at opnå.

Husk – idag er den første dag i resten af dit liv, så det er nu, du skal gå igang med at glæde dig selv.  Hvis du får det godt med dig selv, vil alle dine kære og venner glæde sig med dig. Er der nogen, der får ondt af det, så lad være med at spilde din tid på dem i fremtiden. Hvis du øger din psykiske bærekraft, kan du sagtens bære over med deres dumhed og manglende fornemmelse af, hvad der er godt for dig, dit liv og din sundhed. Du ved det bedst selv. Hør efter hvad din krop og din intuition siger til dig. Det er din krop og dit liv.  Først og sidst er det vigtigt at have livslyst og livsvilje. Og det kan man bedst få ved at være bevidst om livets virkelige værdier, noget som mange stressede mennesker har svært ved. Ingen kan love dig at leve evigt, men ved egen indsats og positiv tankegang kan du både forlænge og forbedre dit liv.

 

Latter er indre jogging

Den amerikanske forfatter Norman Cousins, der i mange år har været professor på University of California i Los Angeles på en medicinsk forskningsafdeling, beskriver i sin bog “Head First – the Biology of Hope”, hvordan det at le og more sig kan styrke både livslyst livsvilje og immunforsvar.

På flere kræftafdelinger rundt omkring i USA kommer der nu små vogne med morsomme bøger, sjove film og kassettebånd, rundt på afdelingerne, som oplever en helt anden god og glad stemning i forhold til tidligere. De kræftramte tåler langt bedre behandlingerne, er færre dage indlagt, og lever længere. Gå i biografen til sjove film, lej sjove videoer. Vær med til morsomme spil og lege. lad dit indre barn vågne og være med igen.

 

“Kontrakt med Skt. Peter”

På flere kurser for kræftramte skal hver deltager skrive en “kontrakt med Skt Peter”, dvs en liste over alle de ting de vil nå, inden de dør, hvornår det så end skal ske. Det er utrolig vigtigt at beskæftige sig med det positive i livet, livets glæder og muligheder, og er listen lang, siger erfaringen, at livet bliver længere og bedre.

 

Man skal selv gøre det meste

Det er meget vigtigt, at kræftramte selv deltager i kampen mod kræften, sammen med de professionelle behandlere, familien og andre kræftramte. Det er også vigtigt, at behandlerne giver de kræftramte og deres familier viden om og forståelse for sygdommen og de mekanismer, der styrer og medvirker til helbredelse eller undertrykkelse af sygdommen, eller modsat til forværring. Det er vigtigt, at den kræftramte opbygger tillid til behandlergruppen og selve behandlingen og dens effektivitet, men også aktivt søger oplysning andre steder. Håb og positive forventninger er med til at helbrede sygdommen, man man skal selv være aktiv. De er for eksempel en god idé at samle alle oplysninger fra journaler under indlæggelser eller konsultationer samt at føre dagbog.

 

Opgiv aldrig håbet

Det er ikke alle kræftramte, der kan blive helbredt. Det må derfor ikke betragtes som en fiasko, at en kræftramt på et eller andet tidspunkt eventuelt bukker under for sygdommen. Det må heller ikke fremkalde skyldfølelse hos den ramte eller familien. De mange områder, hvor man selv kan hjælpe med i behandlingen, vil kunne hjælpe til en bedre livskvalitet, selv om sygdommen til sidst kan få overtaget.

Fra undersøgelser i Amerika, hvor en gruppe har arbejdet med alvorligt syge kræftramte, hvor håbet var opgivet, ved vi, at når der blev gjort en ekstraordinær og helhedsbetonet indsats, så kan der opnås gode resultater selv i disse tilfælde. Ca. l/3 blev raske, l/3 er på vej til at blive det, og resten har gennemsnitligt levet 3 gange så længe og med bedre livskvalitet end tilsvarende kræftramte, der ikke fik den samme hjælp.

Der foregår en intens forskning vedrørende kræft og mulighederne for behandling, så der er håb om, at det i fremtiden bliver lettere at forebygge og behandle kræft.

 

Døden er ikke en fjende

Vi skal alle dø engang. Nogle før end andre. Mange moderne mennesker har problemer med døden i form af dødsangst, der kan være så lammende, at livsglæden og livslysten hæmmes alvorligt. For at samle kræfter til at leve livet før døden med livskraft og livsglæde, er det vigtigt at blive færdig med sin død. Det handler især om at tænke over, hvad der er på den anden side af døden.

Det er vigtigt at have en tro på, at liv og død hænger sammen, at der er en højere styrelse, og at det hele ikke er forbi med døden. Alle højere religioner har en sammenhæn-gende forestilling om livet og døden.  Har man udviklet en tro på, at der er en mening med både livet og døden, og at det hele ikke er slut med døden, bliver man stærk, og man kan så bruge alle sine kræfter på at leve. Mange kræftramte får et helt andet og stærkere livsindhold og en fantastisk livsglæde, når de ser døden i øjnene med fortrøstning. Deres liv før døden kan blive så intenst og godt, at det opvejer den eventuelle livsforkortning, som sygdommen kan give.

Mange er måske ikke så bange for døden som for tiden lige før døden. De forestiller sig måske, at døden er forbundet med store smerter. Dette passer ikke, både fordi der i dag findes en meget effektiv smertebehandling, og fordi menneskets egen hjerne lige før døden  producerer en stor mængde endorfiner, menneskets egne morfinstoffer, så ingen dør med smerter. Kroppen bliver en skal, som ånden forlader og siden går videre til det, som nærdøde beskriver som et varmt kærligt lys. Og på vejen fortælles der om mødet med mennesker, der er døde før en selv og som betyder noget for en. Det vil for alle være godt at læse præ-sten Kirsten Mørch-Nielsens bog “Lys bag Døden”.

Nogle kræftramte er så bange for at dø og for livsafslutningen, at de tager deres eget liv. Men vi er her i livet for at lære noget, og det er vores pligt mod os selv og vores nærmeste at leve livet færdigt, før vi går over på den anden side af dødens port. Når døden endelig nærmer sig og er uafvendelig, kan man ved at holde helt op med at spise og drikke dels blive helt smertefri og dels helt klar i sin hjerne, men så går der højst 14 dage, før døden indtræder. Konklusionen er, at længere varende udtørring og sultestrejke ikke giver hverken smerter eller lidelse, men en øget tilstand af velvære hos døende eller meget alvorligt syge, der gerne vil dø. Men først skal livet leves så længe som muligt.

 

Rådgivning / selvhjælpsgrupper

Der findes forskellige foreninger, der kan rådgive og formidle viden om forebyggelse og behandling af kræft. Blandt andet Foreningen til Forebyggelse af Kræft. Den er medlem af “Forebyggelses- og Patientrådet”, der er en paraply-organisation af brugerforeninger, skoler, alternative helbredere og forhandlere af naturlægemidler. Foreningen har en hjemmeside: www.forebyg.dk og udgiver Solbladet DIT HELBRED DIN FREMTID. Foreningen har kontaktpersoner over hele landet.

Dansk Institut for Folkesundhed (DIFF) har udgivet en pjece, “Livsstrategi for kræftpatienter”. (Send en frankeret A5-svarkuvert til DIFF, Søbakken 10 A, 2920 Charlottenlund).

Sundhedsstyrelsen har offentliggjort en “National kræftplan” for behandling og forebyggelse af kræft. Der er etableret et debatforum herom af Kræftens Bekæmpelse (www.cancer.dk). Har man fået kræft, kan man også få hjælp gennem Kræftens Bekæmpelses rådgivningscentre, der  kan sætte én i forbindelse med grupper af mennesker, der selv har eller har haft kræft og har lært at leve med det – og at overleve. Kræftens Bekæmpelse har også Kræftlinien på tlf. 8030 1030.

Der findes også andre alternative foreninger til bekæmpelse af kræft, fx Kræftforeningen “Tidslerne”, Bjørnholms Allé 4-6, 8260 Viby J, tlf 31 57 94 16. Foreningen har udgivet en omfattende “Tidselguide”.

 

Bøger om kræft:

Læge, dr. med. Paul Kristjansen: Kræft – hvad er det? Nyt Nordisk Forlag 2001.

William L. Fischer: How to fight Cancer and win. Agora Health Books. ISBN 1-891434-01-2

Læge MF Jørgen Winther m.fl.: Mister du håbet, mister du alt. Frydenlund.

Læge Ulrik Dige: Kræftmirakler – i lægens og patientens perspektiv. Hovedland.

Dr.Carl Simonton: At blive rask igen. Borgen 1988.

Dr. Bernie Siegel: Kærlighed, medicin og mirakler. Munksgaard.

Merete Birkelund: Kræft for viderekomne – at møde sin sygdom. Hovedland 2002.

Lilli Gyldenkilde: Tanker ved et køkkenbord. Møntergården 1999.

Hanne Øster: Kræft og livskraft. Gad 1999.

Richard Beliveau og Denis Gingras. Kost mod Kræft. People’s Press 2007

Anette Harbech Olesen. Sund mad, før under og efter kræftbehandling. Health Creation 2008

Andreas Moritz: Kræft er ikke nogen sygdom. det er en overlevelsesmekanisme. Hovedland 2010

 

Bøger om døden:

Kirsten Mørch-Nielsen: Lys bag døden. Unitas.

Raymond Moody: Livet efter livet. Borgen.

Patrice van Eersel: Den skjulte kilde.

Sogyal Rinpoche: Den tibetanske bog om livet og døden. Gyldendal 1995.

Ingrid E. Lauridsen: Sorg – livets trofaste følgesvend. Frydenlund.

 

Gode Internetadresser:

www.forebyg.dk – Landsforeningen til Forebyggelse af Kræft.

www.cancer.dk – Kræftens Bekæmpelse.

www.tidslerne.dk – Kræftforeningen Tidslerne .

www.sundhed.dk – Oversigt over sundhed, sygdom, alternativ behandling og medicin.

www.helse.dk – Artikler om kræft, sund kost og kræftbehandling.

www.radiodoktoren.dk – Carsten Vagn-Hansens hjemmeside med oversigter over sygdomme.

www.ulrikdige.dk – Mulighed for at diskutere lægefaglige og alternative spørgsmål.

www.alternativinfo.dk – Artikler samt oversigt over naturmediicn og kosttilskud.

www.alternativ-guiden.dk – Alfabetisk oversigt over de fleste alternative behandlere.

www.info.sum.dk – Sundhedsministeriets oplysninger om ventetider m.m.

www.netdoktor.dk

www.hnshop.dk – Cell Com, effektivt selvhelbredelsesapparatur.

 

Udenlandske:

www.cancerdecisions.com – Ph.D Ralph Moss, USA. Kræftbehandling.

www.alternativemedicine.com – Stor database om alternativ medicin.

www.oncolink.upenn.edu – University of Pennsylvania Cancer Center.

http://cancertrials.nci.nih.gov – National Cancer Institutes hjemmeside.

www.hammelburg.de – Info fra det tyske Carl von Hess Hospital i Hammelburg.

 

Adresser på kursteder m.m.:

Cancer Retreat – Søtoftekur, Holistisk Hospital for de selvhelbredende kræfter, Søtoftevej 76, 4100 Ringsted. Tlf.: 70 22 64 44 – www.soetoftekur.dk

Humlegaarden. Tlf.: 49 13 24 65, info@humlegaarden.com – http://www.humlegaarden.com/