Vitaminer, mineraler & krydderier
ved Dennis Sørensen af Charlotte Lillegaard Petersen, www.naturopati.dk
Overvejelser om at tage kosttilskud, vitaminer og/eller mineraler.
Mange stofskiftepatienter mangler forskellige næringsstoffer og har brug for tilskud af forskellige vitaminer og mineraler. Men det er særdeles individuelt,hvilke behov man har. Mange faktorer spiller ind. Stress, kost, tarmens evne til at optage næringsstoffer, vores genetik osv. osv.
En del vitaminer og mineraler kan man have for lidt af, men man kan også få for meget. Der er også forskel på kvaliteten af produkterne og deres optagelighed. Mineraler bør være organisk bundne for at have god optagelighed og vitaminerne bør være så naturlige som muligt. Især B vitaminerne bør ikke være kunstige, men i biologisk aktiv form. Man kan også få nogle vitaminer og mineraler i flydende form. Det hjælper ikke meget at tage vitaminer og mineraler, hvis man ikke optager dem.
Når man går i gang med kosttilskud, skal man være opmærksom på, at det kan give ændringer i stofskiftet. Man bør følges løbende hos sin læge og holde øje med, om der skal justeres i medicin, når man ændrer både sin kost og sin biokemi ved kosttilskud.
Mineraler og vitaminer har et samarbejde og kan også modarbejde hinanden. Større doser zink, kan fx forskubbe kobber.
Få derfor kvalificeret, individuel vejledning. Her er kun nævnt nogle næringsstoffer i forhold til, hvordan man tager dem. Nedenstående er ikke udtømmende.
Det tilrådes, at få taget blodprøver for mangel af diverse vitaminer/mineraler, før du begynder at indtage.
Medicin mod for lavt stofskifte bør principielt tages for sig selv, på tom mave.
Hvilke vitaminer og mineraler er der i hvilken kost
DTU Fødevareinstituttet har en udmærket liste over næringsstoffer i fødevaredatabanken. Man kan nemlig nå langt ved at kigge på sin kost. Man går ind på denne liste og trykker på fx selen, hvis man vil se en liste over fødevarer, som indeholder selen. http://www.foodcomp.dk
Hvornår skal man tage vitaminer og mineraler
For at gøre det simpelt, er det generelt bedst at tage vitaminer og mineraler til et måltid. Man letter optagelsen og modvirker, at man eventuelt får kvalme af sine kosttilskud. Man kan godt optimere og fordele sine tilskud, men det skal også være praktisk i en hverdag, hvor man også skal huske sin medicin. Magnesium er dog bedst at tage væk fra måltider, se nedenfor.
Interaktioner:
Læs på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, hvor man kan tjekke for interaktion af naturmedicin. Tjek fx calcium, at det skal tages nogle timer fra jerntilskud. http://www.medicinkombination.dk/
Mineraler:
Tages som hovedregel med et måltid, undtagen magnesium. En række mineraler kan være relevante ved stofskifteproblemer. Jod bør man testes for, før man tager tilskud og bør tages sammen med selen. Selen er meget vigtigt for stofskiftet og det er zink også. Men både for lidt og for meget er skidt.
Calcium – bør man ikke tage, med mindre der er en relevant årsag til at tage det. Hvis man skal tage calcium som tilskud, bør der altid tages magnesium (og gerne vitamin K2) sideløbende, for at få calcium dirigeret hen, hvor det skal være og man undgår calciumaflejringer de forkerte steder. Calcium interagerer med både jern og stofskiftemedicin og reducerer optagelsen og bør derfor ikke tages samtidigt.
Jern – hvis man har jernmangel og derfor brug for tilskud, bør dette tages 4 timer fra stofskiftemedicinen. Optagelsen af jern øges ved at få C vitamin ved siden af. Bør ikke tages samtidig med calcium. Jern tages gerne tidligt på dagen. Man kan tage jern på tom mave, men nogle mennesker får ubehag i maven og har derfor glæde af at tage jern til et måltid. Læs mere om jern/ferritin her
Magnesium – der findes forskellige magnesiumformer og de er ikke lige letoptagelige. Det er at foretrække at tage magnesium væk fra måltider, da magnesium har basisk virkning og hvis man tager dem til et måltid, kan den neutralisere mavesyren, som en del stofskiftepatienter har for lidt af i forvejen. Tages gerne til natten.
Selen – Det er ikke meget, man ved om selens virkning i kroppen, men man har fastslået at stoffet indgår i et enzym, der fremmer nedbrydningen af et affaldsstof kaldet hydrogenperoxid, der dannes, når cellerne danner energi ud fra ilt og næring. Desuden har man for nyligt fundet ud af, at selen også er indbygget i et andet enzym, der fremmer dannelsen af det vigtige hormon trijodthyronin T3, der dannes i skjoldbruskkirtlen. Trijodthyronin T3 holder stofskiftet oppe. Andre effekter knytter sig til immunforsvaret, hvor undersøgelser indikerer, at selen kan virke som antioxidant, der beskytter cellerne mod ødelæggelse. I en stor amerikansk undersøgelse så man for eksempel færre tilfælde af kræft i gruppen, som fik tilskud af selen. Selen findes i alle kroppens celler og i hele kroppen findes sammenlagt 10-15 milligram selen. Kroppens muskelmasse indeholder sammenlagt halvdelen af kroppens selen. Koncentrationen af selen er højest i lever og nyre. Indtager du store mængder selen, lagres overskuddet da også især i lever og nyrer.
Fibre:
Fibertilskud kan påvirke stofskiftet og optagelsen af stofskiftemedicinen.
Kilde: For stofskiftesupport Charlotte Lillegaard Pedersen naturopati.dk/
Vitaminer, mineraler og krydderier
Krydderier, især stærke krydderier som chili og karry, øger stofskiftet. Man kan mærke, at man bliver varm, når man har spist en meget krydret ret. En undersøgelse har vist, at spiser man dagligt noget ingefær, vil man langsomt tabe sig, og det samme gælder helt givet andre krydderier. En anden undersøgelse har vist, at curcumin (gurkemeje) modvirker dannelsen af nye blodkar i fedtvæv, hvilket er nødvendigt for dannelsen af nye fedtdepoter. Samtidig indeholder krydderier stærke antioxidanter og anti-kræft molekyler, hvilket også styrker sundheden generelt.
Koffein, nikotin, guarana og visse urter, forhøjer stofskiftet
Koffein i kaffe, the, cola og chokolade øger stofskiftet, men virkningen aftager lidt, ved daglig indtagelse. For meget koffein overstimulerer nervesystemet og stresser kroppen og kan give afhængighed. Guarana indeholder også koffein, men virker langsommere.
Kilde: Radiodoktoren
Krydderier:
- Allehånde er antiseptisk og fordøjelsesfremmende, og har desuden en let bedøvende virkning.
- Basilikum er antiseptisk og styrkende, og virker beroligende på maven og hjælper mod kvalme.
- Brøndkarse er rig på C-vitamin og mineraler.
- Citronmelisse hjælper mod insektbid og brugt i te, virker planten beroligende. Så er du stresset og har svært ved at sove, kan det hjælpe at drikke et udkog af planten inden sengetid. Citronmelisse er virusdræbende og virker sårhelende.
- Dild er rig på C-vitamin og mineraler.
- Kørvelte virker afgiftende og blodrensende og hjælper derfor også mod leverproblemer og smertefulde led
- Laurbærte styrker appetitten og hjælper på fordøjelsen.
- Muskatnød er god for fordøjelsen og kan tages mod diarre og kvalme. Lidt revet muskat i varm mælk virker beroligende. For meget muskat kan virke sløvende.
- Oregano har en antiseptisk virkning og kan bruges i et dampbad mod hoste. Oregano kan også bruges som naturlægemiddel mod gigt, hævelser eller muskelkramper.
- Peberrod hører til blandt de meget energirige grøntsager. Den er meget rig på C-vitamin.
- Persille har et moderat energiindhold og et højt indhold af vitaminer, især A, C og K. Persille er specielt rig på mineralet jern.
- Purløg hører til blandt de moderat energiholdige grønsager. De har et stort indhold af vitaminerne B2, B6, og E samt af mineralet kalium.
- Salt bestanddele, natrium (Na) og klor (Cl), har vigtige livsnødvendige funktioner i kroppen. For højt indtag af natrium kan dog øge risikoen for forhøjet blodtryk. Det daglige behov for salt er 1-2 gram, men de fleste har et lang større indtag. Det anbefalede indtag er højst 5 gram salt per dag. I Danmark tilsættes jod til saltet.
- Timian er både antiseptisk og præserverende. Bladene indeholder flere forskellige stærke olier. En kop stærk timian te er god mod dårlig fordøjelse og forkølelse eller en øm hals.
- Timian er stærkt bakterie dræbende.
- Ægte koldpresset honning holder blodårerne smidige. Virker antiinflammatiorisk
- Ægte kanel er det mest effektive stof til at reducere infektioner.
Vitaminer:
Fedtopløselige Vitaminer:
Der er fedtopløselige vitaminer, som skal tages med fedt for at blive optaget. Vitamin A, D, E, K – generelt er det bedst at tage dem til et måltid og gerne om morgenen.
D vitamin – man bør altid tage tilskud af magnesium, når man tager D vitamin. D vitamin øger optagelse af calcium fra tarmen og magnesium hjælper derefter calcium hen, hvor den skal være. Et studie pegede på øget D vitaminoptagelse ved at tage D vitamin til sin aftensmad.
De fedtopløselige vitaminer skal indtages sammen med fedtstof i kosten. Overskud af fedtopløselige vitaminer kommer ud med afføringen.
E-vitamin er en antioxidant, dvs. modvirker harskning af fedtstoffer, især de flerumættede fedtsyrer. Mangel på E-vitamin kan føre til ødelæggelse af røde blodlegemer.Vegetabilske olier (olivenolie), margarine, minarine, makrel, sild, grønkål, bælgfrugter, æg, havregryn, groft brød, nødder og torskerogn er gode E-vitamin-kilder. E-vitamin ødelægges let af lys og luftens ilt. Behovet stiger i takt med kostens indhold af flerumættede fedtsyrer. Tilsættes visse typer margarine og minarine.
Vandopløselige Vitaminer:
B vitaminmangel kan i nogle tilfælde være meget kompliceret at behandle, hvis man har MTHFR genfejl. Der har man særlige behov for primært methylfolat og metyl B12 i terapeutiske, individuelle doseringer og opstartsbehandlingen er nogle gange lang og forskellig – ligesom, når man starter behandlingen op lavt stofskifte. Har man MTHFR genvariationen, må man IKKE få folsyre, da man har nedsat evne til at omdanne folsyren og kan ophobe den.
Hvis man fx tager B vitaminer om aftenen, kan de for nogle mennesker give søvnproblemer.
Hvis man tager større doser C vitamin (mere end 500mg), bør man ikke tage det sammen med B12, da større doser C vitamin kan hæmme optagelsen af B12.
- B1 Vitamin er Tiamin, havre er især rig på tiamin (B1 vitamin)
- B2 Vitamin er Riboflavin, tyttebær og spidskommen, peberfrugt indeholder B2
- B3 Vitamin er Niacin (2 typer: nikotinsyre og nikotinamid) Ligeledes tyttebær og spidskommen, fisk, kartofler og kål
- B5 Vitamin er Pantotensyre – Mælk indeholder B5
- B6 Vitamin består af én eller flere af disse: pyridoxin, pyridoxal og pyridoxamin, majroe, bukkehorn, kikærter indeholder B6.
- B7 Vitamin er biotin, findes i nødder, mælkeprodukter, fuldkornsprodukter, bælgfrugter, grønne bladgrøntsager, gær, frugt, upoleret ris, æggeblommer og lever
- B8 Vitamin er adenosinmonofosfat, gulerødder, kaki, kålroe, lever, æg, gær og kornprodukter
- B9 Vitamin består af folinsyrevarianter i tre former: folacin, folsyre, folat. Findes i broccoli, spinat, grønkål, lever, kornprodukter
- B12 Vitamin er cyanokobalamin, fås fra frugten (ananaskirsbær) fra planten physalis peruviana kendt for at indeholde B12-vitamin
Kemisk set er vitamin B12 det største og mest strukturelt komplicerede vitamin og kan industrielt kun produceres ved bakteriel fermentering (Fermentering er en kemisk proces som katalyseres af eller foregår pga. mikroorganismer og deres enzymer)
B-vitamin lignende: pyrroloquinolinquinon.
C-vitamin – er en antioxidant og har betydning for dannelsen af bindevæv og fremmer jernoptagelsen. Symptomer på C-vitaminmangel er nedsat modstandskraft overfor infektioner, langsom sårheling og skørbug (blødninger i hud, tandkød og indre organer). Kartofler, grøntsager – f.eks. kål, peberfrugt, frugt f.eks. kiwi, solbær, jordbær, appelsin, grapefrugt m.fl. – er gode C-vitaminkilder. Kogning, lys og luftens ilt ødelægger C-vitaminet. Store doser kan give stendannelser i urinvejene og hæmme kobberoptagelsen. De vandopløselige vitaminer oplagres kun i meget lille grad i organismen. De befinder sig i kropsvæskerne og i blodserum. Et evt. overskud udskilles via kropsvæskerne, primært via urinen.
Vigtige mineraler
Calcium (kalk) mange tror, at vi kun har brug for calcium, mens vi er børn og knoglerne vokser, men knoglevævet er faktisk levende væv med blodtilførsel og nerver. Der sker en konstant nedbrydning og genopbygning af knoglevævet gennem hele livet, derfor er det så vigtigt, at vi får en løbende tilførsel af calcium. Faktisk fornyes ca. 10 % af knoglerne hvert år – og derfor er det vigtigt livet igennem at få nok calcium, protein og andre vigtige stoffer igennem det vi spiser og drikker.
Salt
I følge Institute of Biophysical Research, Las Vegas, Nevada, USA, indholder Himalaya krystalsalt fra naturens side, 84 slags mineraler og sporstoffer som vores celler har brug for, bl.a: natrium, kalium, kalcium og magnesium, som alle har stor betydning for vores stofskifte på celleniveau.
Himalaya salt er fri for kemikalier som anti klumpningsmidler og kunstigt jod, men indholder selv naturlig jod.
Magnesium
Vi mennesker har brug for mellem 0,3 og 0,4 gram magnesium per dag, afhængig af køn og legemsvægt. Mangelsygdommene blev først beskrevet i 1934, og omfatter kramper, hjerte- og kredsløbssygdomme, sukkersyge, højt blodtryk, angst og knogleskørhed.
Jern
Selv om jern er et vigtigt mikronæringsstof for mennesker, kan overskud af jern i kroppen være giftigt. Ca. 1 gram jern fremkalder alvorlige forgiftningssymptomer hos toårige børn, og 3 gram kan være dødeligt. Langvarigt overskud af jern fører til hæmokromatose (jernudskilningssyge). Jernet ophobes i leveren, og der fører det til siderose (aflejring af jernsalte) og organskader. Derfor kan jernpræparater kun anbefales i forbindelse med jernmangel.
Zink
Mangel på zink viser sig blandt andet som hårtab, sår, diarré og på længere sigt død. Syn, smag og hørelse afhænger også af zink og påvirkes af mangel. Hjernens udvikling i fostre og i børn hæmmes af mangel på zink. For stort indtag af zink kan hæmme optagelsen af andre mineraler i maden.
Kobber
Raske voksne mennesker har brug for omkring 0,9 milligram om dagen. Kobber virker som en katalysator for dannelsen af stærkt reaktionsvillige kemiske radikaler. Den arvelige Wilsons sygdom bevirker at patienten ikke som normalt udskiller kobber via leveren, men ophober det. Der er undersøgelser der tyder på en sammenhæng mellem skizofreni og forhøjede mængder af kobber i kroppen. Menkes sygdom er en sygdom, der gør, at man ikke kan optage kobber ordentligt.
Jod
Det tungeste grundstof, det er nødvendigt for mennesker og mange andre levende organismer. Stoffet indgår i de vigtige skjoldbruskkirtelhormoner.
Krom
Den menneskelige organisme har brug for trivalent krom, i form af kationen Cr3+, i ganske små mængder; det spiller en rolle for vores nedbrydning af sukker. Til gengæld er den hexavalente Cr6+ stærkt giftig.
Selen
Er et mineral og kaldes et sporstof, fordi vi har behov for så lidt, at det nærmest ikke kan spores i kroppen. Selen findes i jorden og bliver optaget af de grøntsager, som vokser i jorden. Selen virker som en antioxidant. Man har for nyligt fundet ud af, at selen også er indbygget i et andet enzym, der fremmer dannelsen af det vigtige hormon trijodthyronin (T3), der dannes i skjoldbruskkirtlen. Trijodthyronin holder stofskiftet oppe.
Kilde: Wikipedia
Tilskud af jern kan forårsage mere skade end gavn
I de sidste mange årtier er jerntilskud rutinemæssigt blevet udleveret som slik. Da jern er et grundlæggende krav for cellevækst og lang levetid, er det ofte antaget, at folk skal supplere med ekstra jern. Dog kan dette fejlbehæftede tro bære alvorlige sundhedsmæssige risici.
Højt lagret jern inhold i kroppen knyttes til hjertetilfælde
I en finsk undersøgelse af mere end 2.000 personer, fandt forskerne, at lagret jern i kroppen er tæt forbundet med risiko for hjerteanfald, mere end både højt blodtryk eller højt kolesterol. Det menes, at kvinder, der menstruerer regelmæssigt er mindre tilbøjelige til at
opleve hjerteanfald, fordi jern niveauer reduceres med blodtab hver måned. Logisk forklarer det, hvorfor mænd, der donerer blod regelmæssigt også oplever færre hjerteanfald. Høje niveauer af jern er knyttet til mere end blot risiko for hjerteanfald:
En undersøgelse viste, at jerntilskud forstyrrer balancen i tarmfloraen hos børn. Børn, der fik jerntilskud viste en stigning i skadelige bakterier og et fald i gavnlige bakterier. Forskning viser, at lavere niveauer af jern faktisk kan være beskyttende mod infektionssygdomme, leukæmi og lymfe kræft.
Andre undersøgelser viser, at jern producerer frie radikaler, som fremskynder modningen. Det er let at se, hvorfor et højt jern niveau er et fælles problem i disse dage, når man tænker på, at den moderne kost er tung i kød og utallige fødevarer, der indeholder tilsat jern. Brød, pasta og korn – der kræves af føderal lov at blive beriget med tilsat jern i USA. Udover jern er der også tilsat multivitamin-og mineraltilskud. En almindelig misforståelse er, at anæmi er direkte knyttet til jernmangel, så jerntilskud er ofte det første man kigger på, når der er mistanke om anæmi. Dog kan anæmi være forårsaget af andre faktorer, såsom reduceret funktion af skjoldbruskkirtlen og vitamin B12-mangel.
Supplering af jern i disse tilfælde er unødvendigt og kan forværre problemet ved ikke at behandle det sande underliggende problem. Det er langt mere logisk at anbefale jerntilskud kun når tests viser en faktisk mangel på jern. Det kan være skadeligt, hvis der gives jerntilskud, når det ikke er nødvendigt. Selv når en sand jernmangel eksisterer, er det mere sikkert, at spise fødevarer med et naturligt højt indhold af jern, end at stole på kosttilskud.
Kilde: http://www.naturalnews.com/ http://www.people.com http://edition.cnn.com/2000/ Frit oversat af Anett Kromann
Kokosolie
I dette tropiske vidundermiddel er der et væld af sundhedsmæssige fordele. Der er flere fordele ved kokosolie, end de fleste af os er klar over.
Alle fedtstoffer er ikke ens
Kokosolie indeholder mættede fedtsyrer (MCFAs), som er en “sund” form for mættet fedt i forhold til transfedt. Forbrug af transfedtsyrer er forbundet med hjerteproblemer, depression og forhøjet kolesteroltal. Vores krop omdanner kokosoliens fedtstoffer i leveren, derefter omdannes de straks til energi (brændstof til hjernen og musklerne), i stedet for at blive lagret som fedt.
Vægttab
En undersøgelse fra 2009 så på vægttab i forbindelse med kvinders forbrug af kokosolie og fandt, at det kan være medvirkende til reducere fedme. Forskere opdagede,at kokosolie er let fordøjeligt, og beskytter også kroppen mod insulinresistens. Start med at tilføje én teskefuld til din kost og gradvist arbejde dig op til fire teskefulde pr. dag, dette skulle være en god slankekur.
Letter fordøjelsen
Hvis du lider af dårlig fordøjelse eller oppustet mave, så prøv at tilføje kokosolie til din kost. Kokosolie har vist sig at gavne fordøjelsesproblemer, herunder irritabel tyktarm. Fedtsyren i kokosolie indeholder antimikrobielle egenskaber, som har en beroligende virkning på Candida eller parasitter, der forårsager dårlig fordøjelse.
Type 2 diabetes
En nylig undersøgelse på Garvan Institute of Medical Research har konstateret, at kokosolie beskytter mod insulinresistens, hvilket reducerer risikoen for type 2 diabetes. MCFA fedtstoffer er små nok til at blive absorberet i de celler, hvor de hurtigt omdannes til energi. Det er denne proces, der ikke kun reducerer mængden af fedt, som vi opbevarer i kroppen, men forbedrer insulinfølsomheden.
Understøtter immunsystemet
Kokosolie består af sunde fedtstoffer; laurinsyre, caprylsyre og caprinsyre, som indeholder svampedræbende, antibakterielle, antivirale bakterier, som igen styrker immunforsvaret. Laurinsyre indeholder en høj koncentration af MCFA fedtsyrer,cirka 75 %. Kroppen omdanner denne fedt til monolaurin, som hævdes at hjælpe med til, at helbrede virus, såsom herpes, influenza, cytomegalovirus, Helicobacter pylori og Candida.
Øger stofskiftet
En undersøgelse, rapporteret i Journal of Nutrition fandt, at kokosolie øger stofskiftet. Forskerne fandt, at deltagere, der indtager to spiseskefulde kokosolie om dagen, brændte flere kalorier end dem, der forbruger mindre. Et hurtigt stofskifte hjælper med til at styrke kroppens immunforsvar og holder vægten nede.
“Udskyder” de fine linjer i ansigtet
Kokosolie behøver ikke kun at være til din madlavning – det er også et vidunderligt fugtgivende middel til din hud. Det holder hudens bindevæv stærk, hvilket forhindrer rynker. Påfør kokosolie direkte på din hud til at blødgøre udseendet af fine linjer, eller brug det dagligt på dit ansigt og krop for en sund glød. Vær sikker på, at du bruger økologisk jomfru kokosolie uden tilsætningsstoffer.
Høje stegetemperaturer
Fordi kokosolie tilhører en mellemstor kæde af mættede fedtsyrer, giver det en højere stegetemperatur end de fleste flerumættede eller enkelt umættede olier, i modsætning til olivenolie, som vil oxidere ved høje temperaturer, hvilket skaber frie radikaler.
Hvad er frie radikaler
Antioxidanter, der blandt andet er kendte stoffer som vitamin C, E og betacaroten, har længe været i fokus som stoffer, der kan forebygge kræft. Antioxidanter virker ved at bekæmpe de såkaldte frie radikaler. Frie radikaler er molekyler, der er kemisk ustabile, og derfor meget gerne vil koble sig på et stof og oxidere – ødelægge – det. Frie radikaler dannes i store mængder i for eksempel cigaretrøg, smog, ozon, radioaktiv bestråling og forurenet luft. Desuden påvirkes de af stress og fed kost. De frie radikaler vil konstant søge at indgå i reaktioner med andre stoffer for at blive stabile igen. På den måde kan de skabe ravage, som kan forårsage celleforandringer i vores krop. Her er det, at antioxidanterne kan stoppe de frie radikalers hærgen, ved at optræde som stedfortrædere for andre kemiske stoffer.
Stopper sukkertrangen
I stedet for at overfalde slikkrukken, så prøv at spise en teskefuld jomfru kokosolie til at fjerne din sukkertrang. Dette skyldes, at en god kvalitet af fedtstoffer er mere mættende end kulhydrater, så hvis du skærer ned på sukker, vil du føle mindre trang efter sukker. De fleste af os er ikke klar over det, men konstant sult er et stort fingerpeg om, at du ikke spiser rigtigt. Med den rette mængde af fedt og protein, kan du give din krop brændstof til dine energireserver på en ordentlig måde, og komme væk fra sukker rutschebanen, som mange af os er på.
Kilde: Uddrag fra Body and Soul Udrag fra netdoktor Frit oversat af Anett Kromann
Beskyttelse mod vitaminer og kosttilskud – hvem, hvad, hvordan, hvor, hvorfor? (Vitaminlovene)
Af Carsten Vagn Hansen, læge, sundhedskonsulent og radiodoktor.
EU har i mange år været i gang med at blande sig i de enkelte landes anliggender, og denne gang er det med fare for det enkelte menneskes sundhed og ret til selv at bestemme over, hvad vedkommende vil indtage af vitaminer, mineraler og andre kosttilskud. Det vil derfor komme til at vedrøre det store flertal af befolkningen. Det er uhyre sjældent, at brug af disse ting medfører fare, så det må være rimeligt at finde ud af, hvem der har interesse i et sådant indgreb, for det er ikke i forbrugernes interesse.
Hvem, hvad og hvordan?
På verdensplan findes Codex Alimentarius, der er et internationalt regelsæt vedrørende fødevare standarder, der er udviklet af en kommission under FN gennem fødevare- og landbrugsorganisationen FAO og verdenssundhedsorganisationen WHO. I begyndelsen af 90-erne har Codex nedsat en komite til at arbejde med retningslinierne for tilskud af vitaminer og mineraler. Man nåede frem til en anbefaling af, at den højeste mængde skulle knyttes til den anbefa-lede daglige dosis – RDA, men en kraftig modstand fra forbrugerorganisationer som fx People against Cancer hindrede gennemførelsen. Ikke desto mindre arbejder Codex videre på at skabe en international standard.
Codex komitéen er under stærk indflydelse fra tyske og andre internationale medicinalindustrier og multinationale firmaer. Den har blandt andet foreslået, at man ikke må sælge tilskud eller urter til forebyggende eller behandlingsformål. At naturlige tilskud ikke må overstige de mængder, der fastsættes af komitéen (for vitaminer ville det være 1-3 gange RDA). At ingen nye tilskud skal kunne godkendes, undtagen hvis de er godkendt af Codex. At urter ikke skal kunne sælges, hvis de ikke er registreret og godkendt.
Europakommissionen vil nu anbefale disse ting til Europaparlamentets og Eu-roparådets godkendelse. Man peger i forslaget blandt andet på de meget forskellige regler i medlemslandene, besværet med at holde styr på alle de ting, der betegnes som kosttilskud, på farerne ved at indtage for meget af dem, på de mange forskellige navne og manglende deklarationer. Man har udarbejdet en positivliste over nødvendige næringsstoffer, og EU-kommissionen skal fastsæt-te de øvre grænser for indtagelse af vitaminer og mineraler.
Ved alle nye tilskud skal det bevises, at de ikke er farlige for mennesker, hvilket i parantes bemærket vil kræve millioner af kroner. Der tages i dag ikke hensyn til, at fx urter har været kendt og brugt i tusinder af år uden bivirkninger.
Der må, som nu, ikke anføres, at kosttilskud kan bruges til at forebygge, behandle eller kurere sygdomme hos mennesker. Kun vitaminer og mineraler på listen må bruges til at fremstille kosttilskud. Der indsættes kriterier for stoffernes renhed. Reglerne er oplagt igen til fordel for medicinalindustrien, apotekerne og lægerne, der vil skulle inddrages, hvis man har brug for større mængder vitaminer og mineraler.
Hvorfor?
Der er altså tale om en stor rævekage, der er bagt af medicinalindustrien og de multinationale selskaber med henblik på magt og penge – det der styrer verden i dag. Kosttilskud kan umuligt undgå at blive meget dyrere, hvis direktivet bliver vedtaget. Hvis lægerne skal til at ordinere vitaminer og mineraler, vil det også komme til at koste mere, og læger, samt til en vis grad farmaceuter og andet apotekspersonale, har i almindelighed ikke en tilstrækkelig viden gennem deres uddannelse om behovet for kosttilskud. Hvor mange af dem ved for eksempel, hvor meget behovet for vitaminer og mineraler stiger på grund af sygdomspro-cesserne i kroppen?
Og hvor meget lægemidler øger behovet for tilskud? Der findes udmærket forskning på disse områder, men den er ikke nået frem til Danmark og lægerne. Hverken lægerne eller de statslige ernæringseksperter holder sig a jour med den nyeste viden på området.
Det gør forbrugerne til gengæld. De læser, kigger på Internettet og lader sig råde af mennesker med stor interesse for og indsigt i det, der ifølge mangeårige erfaringer hjælper mennesker, og det, der sker ude i verden. Man kan så argu-mentere for, at de ikke har nogen universitetsuddannelse eller ikke ved, hvad de gør. Det giver dem den fordel, at de er åbne for nyt og ikke er hæmmet af den alt overvældende tvivl, som universitet indpoder. Det væsentlige må være, at mennesker føler sig hjulpet af det, de gør for sig selv, fx ved at tage kosttilskud.
Og det gør folk.
Når det gælder faren ved at tage vitaminer, mineraler og andre kosttilskud, så er det uhyre sjældent, at der sker væsentlige skader ved det. Det er så sjældent, at der bliver skrevet om hvert eneste tilfælde i de lægevidenskabelige tidsskrifter. Bortset fra at tage mere end 5.000 enheder D-vitamin og mere end 30.000 enheder A-vitamin dagligt er det meget sjældent, at store doser vitaminer skader. Der er derimod overvældende beviser for, at mangel på alle vigtige næringsstoffer, bare et af dem, kan medføre alvorlige sygdomme. Mangel på folinsyre øger fx risikoen for tarmkræft og for depression.
Det er ligeledes noget besynderligt, at man ikke fra EU´s side, i stedet for at kaste sig over kosttilskud, gør noget imod de kolossalt mange skader og dødsfald i forbindelse med behandling med lægemidler. Hver niende, der er indlagt på danske sygehuse, ligger der på grund af bivirkninger af lægemidler. Korrekt undersøgt, reguleret, ordineret og indtaget medicin er den fjerde mest alminde-lige dødsårsag i USA (Journal of the American Medical Association – mellem 90.000 og 160.000 dødsfald om året). I Australien dør hvert år 9.000 mennesker årligt på grund af fejlmedicinering, og 50.000 lider skade.
Kosttilskud har, i modsætning hertil, ifølge Ron Law, der er leder af New Zea-lands National Nutritional Foods Association, gennemsnitligt kun været årsag til mindre end fem dødsfald pr år gennem de sidste 25 år i USA, hvor over 50% af befolkningen tager en stor mængde af forskellige kosttilskud. Ron Law har beregnet, at der er 26.000 gange flere mennesker, der dør af undgåelige fejlme-dicineringer og af legalt og korrekt ordinerede og indtagne lægemidler end på grund af kosttilskud. Giftigheden af fx MSM – methylsulfonylmethane, som er et værdifuldt svovlpræparat med virkninger på smerter, betændelse, allergi mm., er den samme som vands – 20 gram pr kg legemsvægt, hvor fx alminde-ligt bordsalt ligger nede på 3-4 gram pr kg legemsvægt. Alligevel er det ikke godkendt til humant brug.
Lægemidler er gavnlige, men ikke så nødvendige, som nogen tror. På Cuba kan man, som i Danmark, regne med at blive 76 år gammel. Spædbørnsdødelighe-den er 9 ud af 1000 fødsler, og på WHO´s rangliste over medlemsstaternes sundhedssystemer ligger Cuba som nr. 39 af 191. Dette på trods af, at Cuba på grund af USA´s handelsembargo mangler selv de mest almindelige typer medi-cin og derfor må bruge plantemedicin i udstrakt grad. Eller måske på grund af?
Hvad kan vi gøre?
Det kan ikke være rigtigt, at mennesker skal umyndiggøres i den grad, at de ikke må skaffe sig og bruge vitaminer, mineraler og kosttilskud med erfaringsba-seret – og i mange tilfælde også forskningsbaseret – virkning. Det kan ikke være rigtigt, at EU skal være “Big Brother – storebror” på alle områder. Det kan ikke være rigtigt, at den farmaceutiske industri og de multinationale koncerner med deres mange penge skal kunne styre Codex Alimentarius og EU´s Råd for har-monisering af Medlemslandenes love vedrørende kosttilskud.
Bliver lovforslaget gennemført, vil det være starten til verdenshistoriens største forekomst af civil ulydighed. Tolderne vil drukne i pakker med kosttilskud fra alverdens andre lande, og der vil blive smuglet i den helt store stil. Det vil blandt andet medføre, at myndighederne får endnu mindre mulighed for at kontrollere kvalitet og indhold af de forskellige kosttilskud.
Mange mennesker tager i dag kosttilskud i stedet for at gå til læge og for at bevare sundheden på en række områder. Det vil blive dyrt for samfundet, når de skal belaste det i forvejen overbelastede sundhedsvæsen yderligere. Det er rent vanvid, 5 og jeg vil opfordre alle med kontakt til et af de danske medlemmer af Europaparlamentet til at protestere til vedkommende. Alle med Internetadgang kan skrive under på en protest på adressen http://www.laleva.org/petizione/dansk/intro_dk.html
Forbrugerbeskyttelsen kunne passende starte med at fjerne tobak, der er den største dræber af alle. Spiritus og håndkøbsmedicin som fx paracetamol (fx Pa-nodil) er også farlige stoffer med mange dødsfald om året til følge. Endnu flere dør af kniv og gaffelsyge, men det ender jo nok også med, at EU skal bestemme, hvor meget og hvad vi må spise hver dag. Det ville i øvrigt sikkert føre til, at levetiden bliver længere og sundhedsudgifterne mindre. Noget, som det til-stundende direktiv ikke vil. Vi vil have frihed til at vælge, især når det er noget sundt og uskadeligt.
ANTIOXIDANTER, FRIE RADIKALER OG PROOXIDANTER
Af lægen og sundhedskonsulenten Carsten Vagn-Hansen
Her en beskrivelse af oxidation – iltning – på celleplan, som til en vis grad kan sammenlignes med jern, der ruster. Det er en elektro-kemisk reaktion som medfører skader, der kan resultere i svækkede og syge celler, skader på de vigtige proteiner, der udgør cellens arvemasse og styrer cellens funktion og DNA. Resultatet kan eventuelt blive omdannelse af cellen til en kræftcelle eller celledød. Alt det, der hæmmer oxidationen kaldes antioxidanter.
Frie radikaler
Ved omsætningen af ilt i kroppen dannes der hele tiden frie iltradikaler, der er iltmolekyler, hvor en af elektronerne, der forekommer parvis i iltmolekylet, er trukket ud af iltmolekylet under en kemisk reaktion. Et iltmolekyle med et uparret elektron bliver til et frit radikal. Derfor må iltmolekylet “stjæle” en an-den elektron for igen at blive komplet. Det gør det ved at stjæle elektronen fra andre molekyler i de nære omgivelser, fx fra DNA, fedt og proteiner i blodet. Når molekyler får stjålet elektroner, kan de enten gå til grunde eller selv blive til frie radikaler. Der kan sættes en farlig kædereaktion i gang med en kaskade af skader. Antioxidanterne afbryder de frie radikalers kædereaktion.
De frie radikaler angriber alt i kroppen, både uden for og inden i cellerne. Fx angribes proteiner, cellemembraner, fedtstoffer i blodet og fedtsyrerne på cel-lernes overflade, så de bliver oxiderede – forharskede – og cellen svækkes. De 6
angriber bla. også det “dårlige” LDL-kolesterol og forharsker det (kaldes også lipid-peroxidering), og så sætter det sig inden i pulsårerne som åreforkalkning. Kolesteroloxider er giftige. Hvis LDL-kolesterolen derimod ikke oxideres – forharskes – skader det ikke, men returnerer til leveren. Fedtvæv er særlig udsat for oxidering. Det kan ses i hele kroppen og i hjernen samt på huden, der bliver tør, ældet, rynket eller ramt af kræftsvulster.
De frie radikaler angriber altså også cellernes DNA, de styrende æggehvide-stoffer i cellen, arvemassen og gør det ligesom mølædt. Cellerne har en række enzymer, som hele tiden arbejder på at reparere DNA og opretholde cellens sundhed. Mineralerne selen, zink, kobber og mangan indgår i disse enzymer. Skades DNA, ændrer det struktur, muterer og kan fx blive til kræft-DNA. Stråling øger fx mængden af frie radikaler, også solstråling, hvilket medfører muta-tioner, og det kan ende med hudkræft, fx modermærkekræft.
I vores celler, er det generne, der styrer. Vi har både gode og dårlige gener, og ingen af generne fungerer, hvis de ikke bliver aktiveret – turned on. Heller ikke virus fungerer, hvis det ikke bliver turned on.
Antioxidanter modvirker alle disse processer og er med til at opretholde cellernes og kroppens sundhed. De frie radikaler angriber hellere antioxidanterne end de stoffer, antioxidanterne beskytter, hvorved antioxidanter bliver til svage pro-oxidanter, der så bliver “genopfrisket” til antioxidanter af de andre antioxidan-ter i antioxidantnetværket. Også aldring kan fremmes ved mangel på antioxidanter. Behovet for antioxidanter stiger stærkt med udsættelsen for fremmede kemiske stoffer, fx på grund af tobaksrygning, nogle af de 100.000 kemiske stoffer, der bruges på danske arbejdspladser, alle mulige tilsætningsstoffer i vo-res mad eller på grund af lægemidler.
Man har beregnet, at hver celle i kroppen dagligt udsættes for cirka 10.000 angreb fra frie radikaler hver dag, med skader især på cellernes genetiske materiale. Alderen forværrer denne tendens. Ældre har fx ni gange så ofte mutationer i cellerne i forhold til spædbørn. Ved nærmest alle sygdomme spiller de skadelige fire radikaler en meget stor rolle.
Antioxidant-netværket – synergi
En autoritet vedrørende antioxidanter, Richard Passwater, har udtalt, at man ik-ke må se på antioxidanter som enkeltstoffer, men snarere som samarbejdende spillere på et hold eller som enkeltinstrumenter i et orkester. Det er en rigtig god sammenligning, for der er flere forskellige antioxidanter, der virker på for-skellig måde og forstærker hinanden virkning betydeligt. Man kan derfor nå til et bedre resultat med mindre doser af de enkelte antioxidanter.
I bogen “The Antioxidant Miracle” anses de vigtigste netværks-antioxidanter for at være liponsyre, E-vitamin, C-vitamin, coenzymet Q10 og glutathion. Til hjælp har disse stoffer en række naturstoffer, bla. flavonoider fra grønt og frugt og pinjebark (pycnogenol) samt Ginkgo biloba, karotener og mineralet selen, der ikke er en antioxidant i sig selv, men nødvendigt for dannelsen af enzymer med antioxidantvirkning. Det samme gælder for zink, kobber og mangan. Antioxidantnetværket er vores personlige, indre læge, der konstant sørger for at opretholde vores sundhed.
Hvordan kan vi beskytte os mod de frie radikaler? Grundlæggende handler det om at undgå stoffer, der medfører dannelse af mange frie radikaler. Det er fx tobaksrøg, alle mulige opløsningsmidler og andre kemiske stoffer, især synteti-ske. Amalgam – “sølvet” kviksølvet i tænderne – giver anledning til vedvarende dannelse af kaskader af frie radikaler. Det er nok det allerfarligste og en af de vigtigste grunde til mange kroniske, degenerative sygdomme, blandt andet for-di det er i munden hele tiden og hele tiden afgiver kviksølv. Tandlægeforenin-gen har en meget dårlig sag her, og der er massevis af seriøs forskning, der beviser skader fra amalgam.
Motion er godt, men konkurrenceidræt og alt for anstrengende motion øger dannelsen af frie radikaler (og svækker immunforsvaret). Atleter har derfor brug for mange flere antioxidanter end andre. Frisk luft og rent vand er også vigtigt. Amerikanerne er meget optaget af at få helt rent vand, helst destilleret, for på den måde at undgå de mange metalioner og anden forurening, der findes i drikkevand. Metalioner er særlig slemme til at udløse kaskader af frie radikaler, ikke kun kviksølv. Mænd skal bl.a. sørge for at undgå at få for meget jern.
Det handler også om at nedsætte sin stress, da stress også øger dannelsen af frie radikaler.
Kosten er den vigtigste kilde til naturlige antioxidanter, der arbejder sammen om at bekæmpe de frie radikaler. Det er fx til overflod bevist, at en kost, der er rig på grønt, frugt og krydderier, nedsætter risikoen for at få kræft – se(x)ks om dagen, seks gange 100 gram grønt og frugt hver dag.
Men på trods af en sund kost, som meget få overholder det meste af tiden, er det i dag svært af skaffe sig tilstrækkeligt af alle de vigtige antioxidanter. Dansk jord indeholder fx meget lidt selen, der er et vigtigt antioxidant foruden at være et grundstof. Mange grønsager dyrkes for intensivt og hurtigt, så de ik-ke når at optage og danne alle de vigtige antioxidanter i tilstrækkelig mængde. I Holland er det fx almindeligt, at grønsager dyrkes på Rockwool eller savsmuld, kun får kunstgødning og udsættes for stærkt, kunstigt lys døgnet igennem.
Dertil kommer, at de mange fødevarer, vi køber, indeholder et hav af kemiske stoffer – kig bare på E-numrene, hvoraf flere fjernes hvert år, når man har fun-det ud af, at de alligevel er skadelige for sundheden.
Der er derfor god grund til at tage ekstra tilskud af antioxidanter i den kemiske og unaturlige verden, vi lever i. Det bedste er at tage dem i naturlig form, dvs. foruden sund kost i form af udtræk fra naturlige kostbestanddele, fx fra krydderier, blade, fx olivenblade, og frugter. Vi kan bare se på aberne. De spiser spidsen af de unge blade på træerne, og det viser sig, at disse blade indeholder en masse vigtige stoffer og antioxidanter.
Antioxidanterne
De vigtigste antioxidanter er liponsyre, C-vitamin og E-vitamin, coenzym Q10 og glutathion.
E-vitamin bliver, når det har angrebet et frit radikal, til en pro-oxidant, men det bliver recyclet – genopfrisket til et antioxidant af C-vitamin, liponsyre og Q10. C-vitamin bliver så genopfrisket af flavonoiderne, og sammen med E-vitamin modvirker det oxidationen af fedtet i blodet, der findes i sammenhæng med protein som lipoproteiner. Netværket kan ses som en slags genopretter, hvor al-le dele genopretter hinanden og arbejder sammen.
Liponsyre
Liponsyre, kan købes i Danmark på apoteker uden recept, og fås i håndkøb i fx Tyskland, styrker hele antioxidantnetværket, da det øger mængden af både E- og C-vitamin, glutathion og Q10. Det giver en kraftig beskyttelse mod slagtilfælde, hvor skaderne ikke, som de fleste tror, opstår på grund af blodmangel i hjernevævet, men på grund af kaskader af frie radikaler, når blodgennemstrømningen genoprettes. Det er vist meget tydeligt i dyreforsøg, at hjernevævet bliver meget mindre skadet, når dyrene får liponsyre, efter at man har afbrudt blodtilførslen til hjernen i 30 minutter. Uden liponsyre døde 80% af rotterne i løbet af 24 timer, med liponsyre kun 25%. Jeg har kontaktet HjerneSagens Formand, overlæge Tom Skyhøj Olsen, for at få ham til at sætte forsøg i gang her i Danmark. Også ved blodpropper i hjertet er det snarere skaderne fra frie radikaler end fra iltmangel, der bestemmer skadens størrelse.
Liponsyre har også en meget fin virkning ved sukkersyge, hvor der er opstået nerveskade – såkaldt nervebetændelse. En tysk forsker har påvist, at behandling med liponsyre kan stimulere regenerationen af nervefibre hos diabetikere. Diabetes er en typisk oxidativ stress sygdom, og diabetikere har signifikant lavere mængder af antioxidanter i forhold til raske mennesker. Liponsyre styrker immunforsvaret og hukommelsen.
E-vitamin
E-vitamin er nok det mest centrale antioxidant. Det nedsætter risikoen for blodpropper i hjertet og slagtilfælde (og det er noget vrøvl, at det giver hjerneblødning), modvirker inflammation, holder huden ungdommelig og nedsætter risikoen for prostatakræft. Det er ikke kun et enkelt vitamin, men en familie af tocopheroler og tocotrienoler. 9
Hvor tocopherolerne modvirker oxidering af blodfedtet, kan tocotrienolerne rydde op i de forkalkede pulsårer, fx i halspulsårerne. En undersøgelse, hvor man I fire år gav enten tocotrienol eller placebo, og fulgte patienternes hals-pulsårer med ultralyd-scanninger, viste at 94% af de patienter, der fik tocotrienoler, fik det bedre eller blev stabiliseret, mens ingen af kontrollerne fik det bedre, og halvdelen fik det værre. Tocotrienolerne ser også ud til at kunne væ-re et kraftigt vågen mod både østrogen-positive og østrogen-negative brystkræftceller. Huden elsker også tocotrienoler.
E-vitaminet er også meget vigtigt for immunfunktionen, der svækkes med alderen, men E-vitamin kan forstærke den igen.
Hjernen er særlig udsat for angreb af frie radikaler på grund af stor blodgen-nemstrømning og et stort fedtindhold. Hos Alzheimer patienter er der typisk en større oxidation af fedtet i hjernen end hos normale, og denne oxidering kan nedsættes af E-vitamin. I et studie, hvor man gav 341 patienter med tidlig Alz-heimer enten det nye lægemiddel Selegilin, 2000 enheder E-vitamin dgl., både Selegilin og E-vitamin, eller placebo, viste, at risikoen for udvikling af Alzheimer var 53% lavere i den gruppe, der fik E-vitamin alene, 43% lavere I læ-gemiddelgruppen, og 31% i gruppen der fik begge dele, i forhold til placebo-gruppen. E-vitamin alene virkede altså bedst.
C-vitamin
Mangel på C-vitamin giver skørbug, som har slået et utal af søfolk ihjel (og iøvrigt dukkede op for år tilbage, da man en overgang ikke måtte tilsætte ascorbinsyre til øllet. Der dukkede mange af bryggeriarbejderne på Tuborg og Carlsberg op med blødende gummer og blå mærker hos deres læge. (De levede jo nærmest af øl.) Blot en uge med grønt og frugt var nok til at kurere skørbug. C-vitamin beskytter sædceller mod skader fra frie radikaler, beskytter DNA mod skader og er kritisk for et velfungerende immunsystem. Det er er vigtigt for hudens collagen og beskytter mod grå stær. Det er myter, at det giver nyre-sten og andre skader. Især mennesker med kroniske lidelser som fx sukkersyge har brug for ekstra C-vitamin.
Coenzym Q10
Q10. Der er et coenzym, regenerer også E-vitamin i antioxidantnetværket, er godt for hjernecellerne og kan hjælpe til at beskytte mod Alzheimer og Parkinsons sygdom samt mod forværring af amyotrofisk lateralsclerose – ALS. Det modvirker betændelse i tandkødet og kan måske få brystkræft til at gå i stå. Det dannes i kroppen, men hos kræftramte og hjertepatienter er der normalt lavt indhold. Q10 er væsentligt for energiproduktionen i cellernes kraftværker – mi-tochondrierne – og måske især i hjertemusklerne. 10
Glutathion indeholder svovl og produceres i kroppen ud fra tre aminosyrer – cystein, glutaminsyre og glycin, som alle fås fra føden. Frugt, grønsager og friskstegt kød indeholder også glutathion, men det nedbrydes under fordøjelsen. Liponsyre kan øge mængden af glutathion meget. Tobaksrygning, mad med mange kemiske stoffer, for meget alkohol samt lægemidler øger behovet for glutathion, der er nødvendig for, at leveren kan fungere og afgifte kroppen. Glutathion forbedrer også immunfunktionen og dæmper inflammation. Mængde af glutathion falder betydeligt med alderen, men det kan modvirkes.
Hjælpestofferne
Flavonoiderne forbedrer hukommelse og koncentration og bliver brugt til at behandle DAMP-tilstande med. De er kraftige antioxidanter og genopfrisker C-vitamin. De er gode for blodgennemstrømningen, holder hjertet og kredsløbet sundt, modvirker blodpropper, nedsætter inflammation og bedrer immunfunk-tionen samt forbedrer mænds seksuelle funktion.
Det er en stor gruppe af polyphenoler, der alle er antioxidanter. En blanding af flavonoider, som man fx finder i Gingko biloba og pinjebarkekstrakt – pycnogenol – virker meget kraftigere end de enkelte dele. Det samme gælder for oli-venblade. Det kaldes synergi.
Te er fyldt med flavonoider, og japanernes lange levetid på trods af rygning, forurening og stress tilskrives i høj grad deres megen tedrikning. Grøn te virker kraftigere end sort te. Rødvin indeholder masser af flavonoider og er bedre end hvidvin om forebyggelse. Udtræk af kernene fra røde druer har en antioxidant-virkning der er flere hundrede gange højere end C-vitamin. Det samme gælder for mange krydderier, fx oregano.
Mange med kronisk træthedssyndrom har rapporteret om gode resultater ved brug af Pycnogenol (pinjebark), der er fuldstændig sikkert at bruge. .
Karotener, der er forstadier til A-vitamin, er naturlige pigmenter, og der findes mange hundrede af dem, heraf 60 i fødevarer. Forskerne har især koncentreret sig om alfakaroten, betakaroten, crytoxanthin, lutein, lycopen og zeaxanthin. Frugt og grønt med stærke farver er rige på karotener.
Lycopen, der især findes i tomater, især kogte og fx i tomatketchup kan forebygge prostatacancer, og forsøg i Israel har vist, at lycopen hæmmer væksten af cancerceller fra fx brystkræft og lungekræft. Lutein og zeaxanthin nedsætter ri-sikoen for macula degeneration – “forkalkning” af øjnene. Beta-karoten kan styrke immunfunktionen hos ældre, men en blanding af karotener er bedre. I det hele taget ser det ud til, at et øget indtag af mad, der rig på karoten giver be-skyttelse mod mange forskellige typer cancer. Når karoten fås fra en kost, der er rig på frugter og grønsager, er der ingen øget risiko for lungekræft, som det er set ved indtagelse af kunstigt fremstillet beta-karoten. Som, nævnt har de vigtige mineraler selen, zink, kobber og mangan også en støttefunktion ved at være en del af enzymer, der er antioxidanter. Mange men-nesker er i underskud med disse mineraler.
Læge Even Marstrand har sammensat et Titan-kobber-C-vitamin kompleks, der er et meget kraftigt antioxidant, og som han kombinerer med et tilskud af zink og mangan. Det kan kun købes på Glostrup Apotek og kun på lægerecept.
Svovl spiller en stor rolle som indhold i vigtige stoffer med antioxidant virk-ning, fx gluthation, liponsyre og aminosyrerne L-cystein og methionin, der ar-bejder sammen med C- og E-vitamin samt co-enzymet Q10 (der findes natur-ligt i kroppen) i antioxidant netværket. Glutathion er den hyppigst forekom-mende antioxidant i netværket og findes i næsten alle celler. Fra 40-års alderen begynder produktionen af gluthation at aftage.
En god kilde til svovl er stoffet MSM – methylsulfonylmethane – der er godkendt til humant brug i USA, men i Danmark kun må sælges til heste, som har god gavn af det, hvis de bliver syge og svage Gingko biloba, ginseng, hyldebærekstrakt, rosmarin, pebermynte, røllike, græskarkerner, hvidtjørn, olivenbladsekstrakt og det tibetanske urtepræparat Padma 28 er også gode eksempler på antioxidanter.
Pro-oxidanter
Men oxidationen kan også være gavnlig. Immunsystemet benytter sig fx af frie radikaler i kampen mod virus og bakterier. Kommer der fx bakterier ind i krop-pen (i tarmene og på kroppens overflade er de normale bakterier gavnlige og nødvendige), bliver de hurtigt opsporet af de hvide blodlegemer, der sender en kaskade af frie radikaler mod bakterierne, der herved bliver ødelagt. Det skader cellerne i nærheden, men de bliver ret hurtigt repareret. Mennesker med fx for-kølelsessår kan direkte følge med i denne proces. Først kommer der kløe, så blærer på huden og så kraftig rødme og betændelse, hvorefter det tørrer ud og forsvinder. Skyder de hvide blodlegemers “bomberegn” af frie radikaler over målet, kan der ske større vævsskade, som det fx kan ses ved leddegigt og andre autoimmune sygdomme, hvor immunsystemet angriber egne væv.
Frie radikaler har også betydning for vores hjernefunktion, sexliv, for at vi kan dræbe kræftceller. Der skal derfor være en god balance mellem antioxidanter og frie radikaler.
Der er imidlertid masser af pro-oxidanter i vores omgivelser i form af fx mas-ser af kemiske stoffer, så normalt er det største problem at få nok antioxidanter. Så det gælder om at få tilstrækkelig mange antioxidanter gennem en sund kost og tilskud af antioxidanter, samt ved at nedsætte påvirkningen fra de pro-oxidanter i omgivelserne, som kan skade os. Fx er mange metal-ioner prooxi-danter, ikke mindst, som nævnt, amalgam – kvik”sølvet” i tænderne, og det samme gælder for overskud af jern i kroppen. Visse celledræbende stoffer, som bruges i kemoterapi mod kræft og visse autoimmune sygdomme, er prooxidan-ter. Antioxidanter kan som nævnt ved at blive angrebet af frie radikaler selv blive pro-oxidanter, men der er kun i en svag form, der hurtigt bliver reguleret i organismen.
Nogen kræftlæger fraråder deres patienter at tage antioxidanter sammen med kemoterapi, men dels peger tidligere studier på, at frie radikaler spiller en vig-tig rolle for opståelsen af cancer og at antioxidanter, der ødelægger de frie radi-kaler, hjælper til at undertrykke cancer. Dels kan cancerceller lave en overpro-duktion af frie radikaler, og disse frie radikaler kan sende signaler som fremmer yderligere ukontrolleret cellevækst. Det peger bl.a. et studie på Johns Hopkins Medical Institutions på. Dette studie er publiceret i Science, 14 marts 1997.
Forsøg med dyrkning af kræftceller uden for kroppen har bl.a. også vist, at et ekstrakt af kerne fra røde vindruer – ActiVin ® – kan hæmme væksten af kræft-celler af forskellig art, samtidig med at normale celler vokser bedre.
Der er heller ingen studier, der har bevist, at antioxidanter kan gribe forstyrren-de ind i kræftbehandling. Det er en ren hypotese, og kun få uden-for-kroppen studier – reagensglasforsøg – har støttet det. Tværtimod har C-vitamin vist sig at forbedre effektiviteten af kemoterapi hos dyr og i forsøg med menneskelige brystkræftceller uden for kroppen. En modificeret form for A-vitamin har også arbejdet synergistisk (forstærket hinandens virkning) med kemoterapi i rea-gensglasforsøg. En oversigt over forskning på området (Cancer Treatment Rev 1997;23:209-40 [review] konkluderer, at man ikke behøver at man ikke behø-ver at undgå antioxidanter af angst for, at virkningen af kemoterapien forstyr-res.
I et italiensk studie i 1996 fik 30 patienter med hjernesvulster enten strålebe-handling eller hormonet melatonin, der er en meget kraftig antioxidant. Overlevelsen var højere i gruppen, der fik melatonin. Et finsk forsøg har vist, at behandling med antioxidanter i kombination med kemoterapi og bestråling for-længede overlevelsen af patienter med småcellet lungekræft i sammenligning med de fleste offentliggjorte resultater af behandling med kombineret kemoterapi og bestråling alene (Anticancer-Res. 1992 May-Jun; 12(3):599-606). Herhjemme har Knud Lockwood m.fl. i en omdiskuteret undersøgelse vist, at ud af 32 kvinder med brystkræft, der havde spredt sig, var der ingen, der døde i stu-dieperioden (forventet 4), ingen viste tegn på yderligere spredning, der var forbedret livskvalitet, og seks patienter viste delvis remission (tilbagegang af kræften). Behandlingen var med store doser af en række antioxidanter.
En væsentlig ting, som antioxidanter også kan udvirke, er en nedsættelse af ri-sikoen for skader på DNA i sunde celler. Det er kendt sag, at kemoterapi og be-stråling, der også udløser mængder af frie iltradikaler, øger risikoen for cancer senere i livet, netop på grund af skaderne på DNA. Oftest i form af akut leukæmi, som ikke sjældent optræder 4-5 år efter behandling af den oprindelige cancer.
Antioxidanter modvirker også iltning af fedtstoffer, hvilket hæmmer kræftcellers vækst, og kemoterapien virker kun på hurtigt voksende kræftceller. Anti-oxidanter, fx E-vitamin, kan på denne måde øge kemoterapiens virkning. Fla-vonoidet genistein fra sojabønner har vist sig at kunne øge ophobningen af visse kemomidler i kræftcellerne, og et andet, quercetin, har vist sig at øge flere kemoterapeutikas giftvirkning på kræftceller. Der mangler dog stadig kliniske studier af disse stoffers virkning på cancer kemoterapi.
I en omfattende gennemgang af problematikken vedrørende ernæring og cancer konkluderes det, at et tilskud af antioxidanter til kosten kan være en sikker og effektiv måde at øge virkningen af kemoterapi mod cancer. Patienternes livskvalitet kan blive forbedret ved at supplere kosten med antioxidanter, som ned-sætter eller forebygger bivirkninger af kemoterapi.
Japanske forskere har i et dobbeltblindt forsøg vist, at en kombination af de tre antioxidanter E-vitamin, C-vitamin og N-acetyl cystein virkede beskyttende mod kemoterapifremkaldt hjerteskade uden at hæmme virkningen af kemotera-pi. Det ville være dejligt, hvis danske kræftlæger og kræftforskere i højere grad ville interessere sig for antioxidanter.
Alt i alt taler utrolig meget for at kombinere kræftbehandlingen med først og fremmest en sund kost med rigeligt af grønt og frugt samt med tilskud af anti-oxidanter. Ved at give flere forskellige antioxidanter skabes der en synergi – et samarbejde mellem antioxidanterne, der forstærker virkningen af hinanden. Det er dog ikke nogen god idé at overdrive med noget, heller ikke antioxidanter, og det er som grundlag bedst at vælge dem i naturlig form.
En japansk undersøgelse af den naturlige celledræbende aktivitet, som nogle af de hvide blodlegemer (lymfocytterne) udøver, forbedres ved indtagelse af grønsager og ved nedsættelse af kemisk belastning af kroppen, især stop med tobaksrygning. Resultaterne af undersøgelsen viser en sammenhæng mellem det naturlige immunforsvar og nedsat forekomst af almindelige kræftlidelser.
Sammenfattede kan man konstatere, at antioxidant-netværket med dets mange støtter holder kroppens celler og kroppen selv i god stand, modvirker aldring, øger modstandskraften mod cancersygdomme og hjerte-kredsløbslidelser samt er gode for hjernens funktion og modvirker demens. Desuden er det vigtigt for afgiftning af kroppen, især glutathion.
Først og fremmest må vi sørge for at få en sund og vel afbalanceret kost med mindst 600 gram frugt og grønt hver dag. Tilskud af de enkelte antioxidanter kan hjælpe, men de kan ikke klare det alene. Friske grønsager og frisk frugt er det bedste, og hvor det er muligt gerne økologiske varer.
Man bør også forsøge at undgå kemiske stoffer så meget som muligt, og sørge for at holde fedtprocenten i maden nede på 30, så vidt muligt som flydende, sunde olier, olivenolie og fiskeolie samt kæmpenatlysolie og hjulkroneolie, foruden det fedt, der findes i grønsagerne.
Frie radikaler spiller en rolle i opståelsen og udviklingen af næsten alle kendte sygdomme, og ved at styrke kroppens antioxidant-netværk kan vi give kroppen de våben, den har brug for til at føre en effektiv krig mod sygdom.
Man kan læse mere i en lille bog ved navn “Antioxidanter & frie radikaler” af Bente Norsker. Forlaget Verus, Slagelse, 1995. ISBN 87-985147-0-9. Desuden i bogen “The Antioxidant Miracle” af Lester Packer og Carol Colman, 1999. John Wiley and Sons. ISBN 0-471-29768-2. Natural Antioxidants – Chemistry, Health Effects and Applications. Ed. Fereidoon Shahidi. AOCS Press , Champaign Illinois, 1997 ISBN 0-935315-77-2 Jean Carper har skrevet tre go-de bøger om kost, hvor der også er viden at hente om antioxidanter: “Mad din Mirakelmedicin”, “Evig ung” og “Mirakelkost til din Hjerne”. Alle på Haases Forlag.
På Internettet er der meget viden at hente om antioxidanter:
http://www.healthchecksystems.com/antioxid.htm
http://www.medscape.com/
http://www.mothernature.com/ency/Drug/Chemotherapy.asp
http://nutriteam.com/antiox.htm
http://oncolink.upenn.edu/support/nutrition/faq/faq_antiox-chemo.html
http://www.sciencedaily.com